En forskrækkelse og et demokratisk problem.

Det er da voldsomt, hvis omkring 10 % af den voksne danske befolkning egentlig hellere ser 'en stæk mand/kvinde' ved magten og tage alle de vigtige beslutninger uden at spørge andre overhovedet – altså en diktator.


En undersøgelse, offentliggjort i LOs ”Ugebrev A4” denne uge, viser dette resultat. Undersøgelsen er inspireret af lignende svensk undersøgelse foretaget af World Value Survey. Se evt. http://www.worldvaluessurvey.org/ .
Den er foretaget af ”Analyse Danmark” for Ugebrevet A4 og omfatter mere end 2000 danskere. Jeg vælger at tage undersøgelsen som repræsentativ, selv om jeg ikke ved, om det er tilfældet. Den udtrykker også, at knapt hver 5. af Dansk Folkepartis vælgere støtter synspunktet.
Det kommer så ikke bag på mig, men det er voldsomt bekymrende, fordi andre undersøgelser peget på, at netop DF er det parti i Folketinget, som bedst repræsenterer befolkningen forstået sådan, at partiet bedst afspejler Danmarks befolkning, høj som lav, kvinde som mand og ung som gammel.

Se, det giver et problem, fordi vort demokrati så er i voldsom fare, og fordi DF efter min opfattelse også er et populistisk og nationalistisk parti – og dertil kommer, at det i alt for mange år har ageret skyggekabinet.
Alt for mange har alt for længe fået lov til at præge værdidebatten uden helhjertet modstand. S og SF er såmænd ikke meget bedre – de er vældig opsatte på at tilbageerobre de vælgere, som er er gået over til DF, så de tør ikke gå mod den populistiske og anti-internationale holdning, der præger retorikken fra DF, først og fremmest om indvandrerspørgsmålet.
Kun de mindre partier i Folketinget som Radikale og Enhedslisten har turdet have modsatrettede holdninger i denne sammenhæng.

Formand Pia Kjærsgaard demonstrerer endvidere sin magtarrogance ved at gå personligt efter fagfolk, når de kritiserer forslag, som DF diverterer offentligheden med og kræver som betaling for at holde den borgerlige regering ved magten. Når professorer og andre med solid professionel baggrund kritiserer DFs forslag, er formanden straks ude med beskyldninger om, at de politiserer utilladeligt. Nej, det er formanden, som agerer utilladeligt.

Dette er problemstillingen, men hvad er løsningen?
- Jeg ved det ikke og har desværre kun fantasi til at foreslå oplysning, oplysning og atter oplysning.
Det er nødvendigt at fastholde undervisningen og demokratiet i folkeskolen. Dette og en styrkelse af fagligheden i den grundlæggende undervisning er mere end nogensinde hinandens forudsætninger.
Samfundet må ikke give efter her og følge en populistisk trang til at fokusere på faglighed for at opnå bedre resultater i fx PISA-undersøgelser. Uvidenhed om demokrati er fatal og må under ingen omstændigheder nedprioriteres.

På samme måde er det kolossalt vigtigt, at Folketinget i langt højere grad end nu afspejler den danske befolkning. Det er derfor endnu en grund til, at demokratiet kommer ind med den grundlæggende undervisning, så interessen for samfundet styrkes.
Folketinget har et stort ansvar her for at sørge for, at demokrati og faglighed går hånd i hånd i folkeskolen. Den nuværende formålsparagraf må derfor rulles tilbage, så dette formål fremstår lysende klart.

Den forskruede nationalist.

Dansk Folkepartis formand fremturer i en kommentar i Politiken i går, den 9. juni 2011, over de internationale protester vedrørende aftalen om den øgede grænseovervågning.

Man kunne næsten fristes til at mene, at tomme tønder buldrer mest, idet der i den grad blev åbnet for galden, hvis det ikke var fordi, det så klart fremgår, at formanden lægger nationalistiske synspunkter for dagen. Pia Kjærsgaard vedgår ligefrem, at hun er patriot, hvilket blot er et andet og i hendes øjne åbenbart pænere ord for nationalist.
Man skal i denne sammenhæng ikke glemme, at Pia Kjærsgaard er udgået fra det hedengangne Fremskridtsparti, hvis stifter Mogens Glistrup, sammenlignede skatteunddragere med besættelsestidens frihedskæmpere.

Dansk Folkeparti trutter jo rent i den forstand, at de er modstandere af EU, og her vi vel egentlig ved kernen: Som betaling for deres medvirken ved efterlønsforliget har de fået en nationalistisk lov om bedre grænsekontrol under påskud af, at Danmark har en national forpligtelse til at sikre landet mod grænseoverskridende kriminalitet. Dette indikerer vel så, at det er en politiopgave, men VKO hævder jo netop, at det ikke er det, der er tale om – "det er blot danske toldere, der skal forhindre uønskede varer og personer i krydse grænsen." Opgaven skal løses ved, at kameraer, scannere og den berømte 'toldnæse' tages i brug (dertil kommer det sære forhold, at der skal postes et trecifret millionbeløb i projektet – set i lyset af 'besparelsesforhandlingerne' om 20202-aften).

Ak naivitas – dette er simpelthen det stygt brud på på en af de grundlæggende regler i det europæiske samarbejde, nemlig varer og personers frie bevægelighed over de interne grænser i EU. Det er derfor soleklart, at de øvrige lande reagerer skarpt og kontant.
Loven , som den i skrivende stund er kendt i den brede offentlighed, er udtryk for renlivet nationalisme, og det ser ud til, at kommunikationsfolkene i regeringskontorerne er sendt på vildt overarbejde for at finde på måder at pakke den dårlige lov ind, så vi ikke får en vis del på komedie i det europæiske samarbejde og retssystem.

For Dansk Folkeparti er det imidlertid foreløbig sidste – og groteske – skridt i det lange ridt om udlændinge og nationalisme. Det vedgår de jo selv – derimod er det sølle, at Venstre og Konservative endnu en gang lader sig føre rundt i den bizarre manege med skyggestatsministeren Pia Kjærsgaards og skyggejustitsministeren Peter Skårups pisk svirpende over hovederne.

Desværre er der også i andre lande nationalistiske bevægelser, senest manifesteret i Finland, og formanden får da også ud mellem sidebenene, at hun håber og ønsker, at tendensen breder sig yderligere samt mener at kunne konstatere, at EU er 'skæppeangst' for, at det danske lovinitiativ vil kunne sætte en dominoeffekt i gang over hele Europa.
Ja, jeg kan da bestemt dele angsten, fordi det jo netop er på grund af EU, vi haft fred i Europa så lang tid, som vi har.

Pia Kjærsgaard slutter sit indlæg med respektløst at bemærke, at den tyske ambassadør 'messer' om følelsesmæssig nationalisme. Jeg synes bestemt ikke, at ambassadøren 'messer'. Han ved, hvad han taler om. De tyske erfaringer med nationalisme er ikke positive, og det fik verden at føle ret så kontant for trekvart århundrede siden.
Jeg mener, at Dansk Folkeparti er forskruet i sit menneskesyn, og det er, hvad det er, men nu begynder det at ligne landsskadelig virksomhed.

Til alle lærere og andre interesserede i inddragelse af IT i undervisningen.

Anmeldelse


Jeg vil gerne på denne måde henlede opmærksomheden på en blog, som hedder ”Eftersidderen”: http://eftersidderen.wordpress.com/ .
Bloggen er forfattet af lærer Lars Noes,som har været i undervisningsbranchen i 11 år. Han har derfor nogen erfaring i at undervise og i kraft af sin alder også erfaring med IT. Han må siges at tilhøre en generation, som så at sige er opflasket med computere, spil og IT.


Hensigten med bloggen er enkelt, nemlig at gøre opmærksom på forskellige programmer, som læreren med fordel kan inddrage i sin undervisning.
Jeg tror desværre, det er sådan, at kommuner, skoler og lærere stadig i højere grad ser på det tekniske udstyr, og i mindre grad på programsiden. Det hænger måske også sammen med, at det tekniske udstyr jo forældes i hurtigere takt, end det anskaffes.
Det er imidlertid en kendsgerning, at der findes rigtig mange programmer, som er mere eller mindre ukendte for lærere i almindelighed, og som kan hentes gratis via internettet og bruges direkte.


Fra 20. maj til 9. juni 2011 er der alene omtalt 5 programmer, der er lige til at gå til, bl.a. fordi bloggen også omtaler vejledninger, som gør, at læreren – efter at have øvet sig lidt i forberedelsestiden – simpelthen kan gå til biddet i sin undervisning.
Der er omtale af programmer til informationssøgning på nettet, historieundervisning, et personligt 'værktøj', egne filmsekvenser og program til i en vis grad at imødegå mobning.

Der er altså bare i denne buket tale om et bredt felt.
Jeg må anbefale bloggen på det varmeste, dels på baggrund af ovenstående, dels fordi den er skrevet af en praktiker for praktikere. Rigtig god arbejdslyst – og fornøjelse.