Den uforkortede udgave kan læses på bloggen efter denne udgave.
Det er mit håb, at refleksionerne kan indgå i debatten om den sidste kulturbastion i Danmark, hvor alle kan møde alle typer mennesker. Jeg frygter desværre, at det er ved at være sidste udkald, inden denne unikke chance er en saga blot. Opsplitningen i det danske samfund er i fuld gang.
”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” – en omskrivning af Storm Petersens flue kunne være ”Alle taler om skolen, og alle vil gøre noget ved den!”
Der har været uro og diskussion om folkeskolen og dens indhold gennem de sidste 10 år, blandt meget andet med baggrund i intenationale undersøgelser og værdipolitik.
Den gode og positive fortolkning kalder det udvikling, mens andre nærmest hælder til det modsatte.
Jeg vil nu ikke gerne tilhøre den sidste fløj – meget hellere den første, fordi det må være klart, at dannelses- og kulturinstitutionen skolen må følge den almindelige og – ikke mindst – teknologiske udvikling, der foregår rundt om den. Folkeskolen undgår ikke at blive forstyrret!
Til en begyndelse bør undervisningens organisering gøre op med de 4 et-taller: 1 klasse med 1 fag i 1 lokale og med 1 lærer. I stedet opfordres der til at anlægge en mere helhedspræget tankegang, hvor flere fag og klasser inddrages med brug af flere lærere spredt over flere lokaler. Der skal arbejdes projektorienteret i team.
Hvad ville der ske, hvis man i stedet for den almindelige aldersopdelte skole med 10 klassetrin forestiller sig 5 forsamlinger, hvor den mindste enhed i hver forsamling er en gruppe på 5 medlemmer, 5 grupper danner et hold på 25 elever og de 5 hold danner så forsamlingen på 125 elever, som har en passende spredning mentalt og fysisk (svarende til 2 årgange efter den nuværende ordning)?
Eleverne bevæger sig så fra én forsamling til den næste 4 gange og afslutter med en ny Folkeskolens Afgangsprøve efter den femte forsamling, hvor det rent faglige indgår med samme vægt som samarbejdsevner og kreativitet.
Jeg tror, man på denne måde vil få en overskuelig og økonomisk enhed med 625 elever opdelt i 5 landsbyskoleagtige underenheder. I disse underenheder kender alle hinanden på godt og ondt, lærerne kan arbejde i overskuelige team, og skoleudviklingen har gode vilkår.
Det skal sikres, at eleverne tilbydes et højt fagligt niveau i undervisningen samtidig med, at de får mulighed for at specialisere sig inden for særlige kompetencefelter. Det kunne foregå ved, at politikerne ændrer folkeskoleloven sådan, at et geografisk område ikke længere er tilknyttet en bestemt skole, men at området udvides, så der er 6-8 skoler tilknyttet området. Der er altså flere nærskoler i området, sådan at eleverne de 6-8 første år (1. til 3. forsamling) går i skole dér, hvor de bor. Eleverne i udskolingen (4. til 5. forsamling) har mulighed for at vælge en anden nærskole, der tilbyder specialiserede undervisningsforløb (fagprofiler) inden for den enkelte elevs præferencer og interessefelter.
Det er også nødvendigt, at fremskridtets skole hviler på udviklingen af nogle basale værdier fra den danske kulturarv – nogle værdier, der er blevet videreudviklet af det musiske udvalg omkring midten af 1990'erne 1)
Det danske samfund er bygget på vestlige værdier, som igen har tråde bagud til oldtidens græske kultur. I vor globaliserede verden er det imidlertid nødvendigt at supplere disse traditionelle værdier med undervisning i kilde- og mediekritik. Kommunikationen i dag og i morgen går lynhurtigt og er bogstavelig talt grænseløs. Det er derfor helt essentielt, at fremtidens borgere er trænet i at forholde sig kritisk til samt at kunne gennemskue de vir-kemidler, fremtidens udbydere af varer, reklamer, nyheder og viden vil benytte sig af for at skaffe sig brugere. Dialogen kan aldrig erstattes af chat eller andre højteknologiske måder at kommunikere på. Dette nye felt er simpelthen så vigtigt, at grundskoleuddannelsen skal forlænges med 1 år, så den omfatter 11 år.
Skolerne skal endvidere åbne nye ”fronter”:
- Etablere sig som lokalt kulturcenter, hvor først og fremmest alle nærområdets ind-byggere gives mulighed for dels udfoldelse inden for praktisk taget alle former for aktiviteter, dels oplevelser i form af film, teater, foredrag o. lign. Skolerne skal kort sagt åbnes for borgere, uden at der stilles krav om medlemskab af en forening/klub 2)
- Etablere et tæt samarbejde med lokale og regionale virksomheder. Dette samarbejde kan eksempelvis omfatte udveksling af medarbejdere med henblik på vidensdeling, erfaringsudveksling og gensidig praktik.
- Etablere internationalt samarbejde så alle skoler har en relation til en tilsvarende institution i EU, Norge, Island, Færøerne eller Grønland. Der skal arbejdes med internationale relationer, så det i højeste grad bliver muligt at leve op til det gamle indianske ordsprog om at give børn og unge rødder og vinger. I en tid hvor globaliseringen bliver stadig vigtigere i forhold til samhandel, økonomi og fred, er det betydningsfuldt, at kulturmødet udvikles. Det er vigtigt at opbygge internationale relationer, hvor bl.a. udveksling af elever med privat indkvartering finder sted. Derved forøges sprogindlæring og mellemfolkelig forståelse væsentligt til gavn for fx integrationen.
Udviklingen de sidste 10 år er imidlertid gået i en anden retning. Privatiseringen med dens markedsgørelse er et meget alvorligt anslag mod vort sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og kulturelle baggrund.
Men jeg tror på, det endnu er muligt at forhindre, at fællesskabets grunduddannelser går samme vej som sundhedsvæsenet, hvis vi husker, at børn er vort råstof, som fremover skal give samfundet netop det særpræg, der adskiller Danmark fra det øvrige Europa i det nødvendige samarbejde, og kultur udgør præcis den baggrund, som samfundet vil være utilstrækkeligt uden. Kombinationen børn og kultur indeholder slagkraften til at styrke fremtidens samfund i retning af større og bredere menneskelighed og muliggør opbygningen af en høj grad af tolerance, som er nødvendig i sandhedens øjeblikke.
Det komplekse samfund med opbrud i begrebet dannelse styrker ikke sikkerheden. For mig kunne det ind i mellem se ud, som om markedet styrer dannelsen, fordi den decentrale dannelsesopfattelse lever under vilkårene fra den frie konkurrence, hvor skolen, litteraturen, kristendommen, folkeoplysningen ikke leverer dannelsen alene, men konkurrerer med reklamer, nationale og globale netværk, film, sports- og popstjerner, fremmede kulturer og religioner og meget mere.
Markedsgørelsen har ført udviklingen frem til, at befolkningen er gået fra at være borgere over brugere til at være kunder i egen butik!
En udvikling som beskrevet betyder, at læreruddannelsen skal være et år længere, dels sådan at det faglige niveau hæves, dels så at de studerende ikke kommer ud for det såkaldte praksischok ved at der bruges mindst et halvt år ”på græs” = lønnet praktik.
Som noget nyt skal de studerende have et nyt fag: Pædagogik og neurologi. Her vil det være muligt at implementere den viden, som medicinere og biokemikere har om hjernens funktioner herunder den forskel, der er mellem pigers og drenges fysiologiske udvikling.
[forkortet udgave; den lange og uddybende udgave kan læses på
1) Det musiske udvalg blev nedsat af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen fra Det radikale Venstre (den sidste undervisningsminister Danmark har haft med visionsagt og -magt).
2) I København er der tidligere gjort erfaringer med 'skolen som lokalt kuturcenter': Tidl. Matthæusgades og Havremarkens Skoler samt Kirsebærhavens Skole.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar