Hvor dumme skal vi blive, inden vi igen kan se fremad?

VKO-blokkens såkaldte genopretningsplan viser klart, at menneskesynet er præget af de små sko.

For det første er besparelserne på uddannelse og forskning helt uforståelige. De er præget af smålighed og en fuldstændig mangel på overblik. Hvad ligner det at fastholde koblingen mellem BNP og universitetsbevillingerne i krisetider, hvor væksten er negativ ??
Det svarer til at trække tænderne ud på vagthunden. Selv om vi måske er blevet fattigere, behøver vi ikke også at blive dummere.
Det er selvfølgelig nødvendigt at forlade den slags 'snusfornuftig bogholderlogik' og i stedet se opad. Der skal investeres, bevillingerne skal øges, og alle tanker om besparelser i denne forbindelse må anses for kætterske.

For det andet er ideen om at spare på børnetilskuddet hen i vejret, når vi netop har brug for at stimulere befolkningstilvæksten for at have arbejdskraft nok om 25 år til at betale til pensioner mm.
Ideen er ussel og har vokset i Dansk Folkepartis forhave og skal nu gøre det ud for en prydplante. Dansk Folkeparti har haft en (hævn)ønske om at ramme de tosprogede familier, fordi de tror, at netop denne gruppe fortsat lever med den overbevisning, at familien selv skal sørge for sine ældre. Det gør de naturligvis ikke mere, de har også indset det nyttige i en bevidst familieplanlægning.
Derimod ser det ud til, at VKO har skudt sig selv i foden, fordi det er i den 'rådne banan' eller Udkantsdanmark, at familier med mange børn findes. Man rammer altså helt ved siden af skiven og lader de svage og fattige betale en urimelig stor del af regningen.

For det tredje er hævntogtet rettet mod fagbevægelsen – først og fremmest i forbindelse med, at det bliver mere vanskeligt at optjene ret til dagpenge, og at der indføres en grænse for fradragsberettiget fagforeningskontingent.
Dertil kommer halveringen af den periode, hvor ledige kan oppebære dagpenge – en misforståelse i svær grad, fordi argumentet om, at det tilskynder de ledige til at få sig et arbejde, når de to år er ved at være forbi. Mageløst! De ledige, der er og vil komme, vil forblive ledige, fordi de først og fremmest kommer fra produktionserhvervene, og netop de arbejdspladser kommer ikke igen. De job, man vil have dem til at søge og besætte, vil ikke findes, når det kommer dertil. Derved kaster man folk ud i armod, fordi de sandsynligvis heller ikke vil være berettigede til at modtage kontanthjælp på grund af ægtefælles arbejdsindkomst og/eller formue, typisk bundet i en større eller – oftest – mindre friværdi.

Regeringens metaltræthed og støttehjulets rustangreb bliver mere og mere tydelig, og kuren er klar og enkel nok: De skal udskiftes – jo hurtigere, jo bedre.
Desværre føler jeg mig ikke helt overbevist om, at oppositionen vil være i stand til at gøre det så meget bedre, at vi kommer til at klappe i vore hænder, men det er alternativet, og det skal støttes.