Det musiske udvalgs 1. bud og folkeskolereformen fra 2013:

Som nævnt i mit blogindlæg fra primo november 2014 agter jeg at relatere de enkelte bud fra Det musiske udvalgs 10 bud om fremtidens folkeskole til den sidst tilkomne folkeskolereform.

Det musiske udvalg arbejdede i sidste halvdel af 1990'erne. Deres opgave var at formulere nogle teser, som kunne angive en retning for den vej, som folkeskolen skulle tage, når det gjaldt om at højne dannelsen til gavn for uddannelsen, altså fremtiden folkeskole.

Inden denne reform har der været et par mindre reformer (hvis man altså kan sige, at en reform kan være mere eller mindre?), men de har efter min opfattelse slet ikke haft øje for Det musiske udvalgs anbefalinger.

Nå, nu til sagen.

1. bud lyder:

Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.

Man kan vist ikke med god ret hævde, at den første sætning i det første bud har vundet gehør. Sådan som reformen både er tænkt og som den praktiseres, ligner skolen i dag mere et påtvungent ophold.

Der er en del elever som forældre, der føler, at de mister for dem værdifuld tid, fordi de skal være i skolen eller skolefritidsordningen til langt hen på eftermiddagen med ophold i en lektiecafe, beskæftiget med spkaldt 'understøttende undervisning', som ingen rigtig kan forklare betydningen af.

Samtidig må mange opgive at deltage i foreningslivets oplevelser. Dette sidste kan man nu nok finde en løsning på, idet det må være muligt at inddrage foreningerne i skolen – en tanke, der ligger fint i tråd med reformens ideer om inddragelse af det omgivende samfund.

Er der så tale om 'frihed og ansvar'. Det mangler vi vist at få nærmere belyst. Nogle steder får man indtryk af, at eleverne får lov at lege frit og ustruktureret, andre steder er de under opsyn og instruktion af voksne, mere eller mindre koordineret. Det er derfor et åbent spørgsmål, om de tilegner sig etiske, æstetiske og politiske værdier.

Jeg har ikke indtryk af, at de politiske værdier er gangbar mønt i skolen i disse tider, og mange steder er de æstetiske værdier en by i Rusland, bl.a. fordi skolerne mange steder ikke er vedligeholdt ordentligt.

Men eleverne er tvunget til at være sammen i en eller anden form for fællesskab, mere eller mindre koordineret.

Alt i alt synes jeg, at folkeskolereformen ikke lever op til det 1. bud – men det kan jo komme.