Alle evt. læsere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nyt år

Det musiske udvalgs 1. bud og folkeskolereformen fra 2013:

Som nævnt i mit blogindlæg fra primo november 2014 agter jeg at relatere de enkelte bud fra Det musiske udvalgs 10 bud om fremtidens folkeskole til den sidst tilkomne folkeskolereform.

Det musiske udvalg arbejdede i sidste halvdel af 1990'erne. Deres opgave var at formulere nogle teser, som kunne angive en retning for den vej, som folkeskolen skulle tage, når det gjaldt om at højne dannelsen til gavn for uddannelsen, altså fremtiden folkeskole.

Inden denne reform har der været et par mindre reformer (hvis man altså kan sige, at en reform kan være mere eller mindre?), men de har efter min opfattelse slet ikke haft øje for Det musiske udvalgs anbefalinger.

Nå, nu til sagen.

1. bud lyder:

Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.

Man kan vist ikke med god ret hævde, at den første sætning i det første bud har vundet gehør. Sådan som reformen både er tænkt og som den praktiseres, ligner skolen i dag mere et påtvungent ophold.

Der er en del elever som forældre, der føler, at de mister for dem værdifuld tid, fordi de skal være i skolen eller skolefritidsordningen til langt hen på eftermiddagen med ophold i en lektiecafe, beskæftiget med spkaldt 'understøttende undervisning', som ingen rigtig kan forklare betydningen af.

Samtidig må mange opgive at deltage i foreningslivets oplevelser. Dette sidste kan man nu nok finde en løsning på, idet det må være muligt at inddrage foreningerne i skolen – en tanke, der ligger fint i tråd med reformens ideer om inddragelse af det omgivende samfund.

Er der så tale om 'frihed og ansvar'. Det mangler vi vist at få nærmere belyst. Nogle steder får man indtryk af, at eleverne får lov at lege frit og ustruktureret, andre steder er de under opsyn og instruktion af voksne, mere eller mindre koordineret. Det er derfor et åbent spørgsmål, om de tilegner sig etiske, æstetiske og politiske værdier.

Jeg har ikke indtryk af, at de politiske værdier er gangbar mønt i skolen i disse tider, og mange steder er de æstetiske værdier en by i Rusland, bl.a. fordi skolerne mange steder ikke er vedligeholdt ordentligt.

Men eleverne er tvunget til at være sammen i en eller anden form for fællesskab, mere eller mindre koordineret.

Alt i alt synes jeg, at folkeskolereformen ikke lever op til det 1. bud – men det kan jo komme.

Implementering af folkeskolereform.

Det er lidt ærgerligt at skulle erkende, at jeg får ret mht timingen af reform og arbejdstid.
Pt. vrimler det i dagspressen med meddelelser om, at elevernes undervisning varetages af uudannede vikarer, svarende til over 1000 lærerstillinger.
Det er jo grotesk, når kommunerne har nedlagt varige lærerstillinger i nogenlunde samme størrelsesorden. Det er et væsentligt punkt, men værre er det, at eleverne ikke modtager den undervisning, de har krav på.

Jeg er ked af skulle skrive om dette, når jeg nu havde annonceret en lille række af indlæg, som skulle koble det fra 1980'erne hedengangne Musiske udvalgs 10 bud med reformen. Men det er nødvendigt at skrive dette, og jeg skal nok vende tilbage til det lovede, fordi reformen er efter min mening god nok.

Der er rigtig mange gode elementer og ideer i reformen. Derfor er det dobbelt ærgerligt, at det går, som det gør nu.

Men årsagen skal formentlig findes i Finans- og økonomiministeriet, der med Kommunernes Landsforening som villig lakaj på ufin vis gennemtvang Lov nr. 409 om lærernes arbejdstid. At det var ufint, er jo bekræftet af den internationale FN afdeling ILO, som har udtrykt kritik og bebudet fortsat observation af området.

Reformen måtte ikke koste for meget om overhovedet noget, så derfor skulle den finansieres via øget undervisningstid til lærerne. Dertil kommer jo også den ikke helt lille omlægning af specialundervisningen, inklusionsideen.

De gode intentioner er skammeligt druknet i økonomi med folkeskolen som den helt store taber.

 

Hvorfor er dette dog sket? Jo, hovedårsagen er, at implementeringen er sat i scene på baggrund af skrivebordsarbejde – af det ministerielle og kommunale embedsværk, som ikke haft den fjerneste anelse om, hvad de gik i gang med at ødelægge, økonomerne og  de andre djøf'ere.

Det var jo meget sigende, at førstegangs præsentationen foregik i Finansministeriet med undervisningsministeren i rollen som Pinocchio.

 

Det er public management af værste skuffe, og desværre ser det ikke ud til, at der bliver ændret på forhold lige med samme, fordi man tror på, at bedre ledelse er løsningen. Jamen, den har man allerede! - Skolelederne er gode, og kun hvis man tror på, at djøf'ere kan lede dagligdagen i folkeskolen, kan man forsøge at bilde os ind, at det hele nok skal gå, hvis der bare kommer en bedre ledelse. Og det er jo sludder og vås.

Det er ikke ledelserne, der kan og skal bære reformen igennem – det er lærerne, og dem er man ved at tabe fuldstændigt. Så det er voldsomt, det der sker i vor folkeskole lige nu.

Desværre er der ikke det rette pres for at ændre det. Skammeligt, for folkeskolen bliver som nævnt taberen – og hvad mon der så vil ske?

Det er tvingende nødvendigt, at alle gode kræfter i befolkningen og den pædagogiske verden må kæmpe for, at der tilføres folkeskolen de nødvendige resurser for, at reformen kan gennemføres og komme til at virke. Det betyder flere lærere, mere efteruddannelse og bedre læreruddannelse. Penge skal der til!