Hvor er værdierne?

Hver dag hører og læser vi om, at der er finans- og gældskrise i den vestlige verden. Vi ser de ledende politikere tone frem på tv-skærmen, så vi får indtryk af de meget alvorlige problemer, verden har med styringen af pengene eller hvad det nu er, der er substansen i vanskelighederne.Jeg har svært ved at forstå størrelserne af de summer, der nævnes i forbindelse med BNP, statsgæld, statsbudgetter mm. Altså flere tusinde milliarder i forskellige valutaer – det er jo astronomiske tal, som er vanskelige at forholde sig til. Er der produktion og reelle værdier bag tallene? Eller er det papirpenge, sorte tegn på papir og/eller skærm, som skifter ejere på splitsekunder, mens uligheden i verden vokser og vokser? Har markedsfilosofien taget magten fra den almindelige borger i verdenssamfundet, fra politikerne og fra dem, som tror, de bestemmer – demokratisk eller ej?


Det er jo sådan, at den enkelte borger her i landet ikke kan eksistere uden en såkaldt NEM-konto, som oftest også er en lønkonto. Der skal være mulighed for kontrol med papirpengene, men få udbetalt lønnen eller pensionen i en konvolut med sedler og mønter er ikke en mulighed. Dette forhold i kombination med de førnævnte astronomiske tal får mig til at undres. Det er næsten også lige før, der bliver set skævt til en kunde, der betaler med sedler eller mønter – især hvis vedkommende skal have penge retur.
Hvad er værdimåleren i dag? Man er jo gået væk fra guldfoden, men er det så jord, olie, produktion af fødevarer, aktier, noget andet fælles gods eller måske helt femte, noget for offentligheden ukendt, der er værdimåleren?


Jeg kunne godt tænke mig at få en ligefrem og forståelig forklaring på denne problematik.


Jeg har det indtryk, at bestemte mennesker i den finansielle sektor kloden over har tiltaget sig magten og kan få alle med formel magt til at danse efter deres pibe ved blot at klikke med musen et par gange, sælge, købe eller låne værdipapirer af ligesindede eller naive opsparere. The smart Guys bestemmer, fordi de behersker kapitalen og markedet.
I 100 år har fagbevægelsen kæmpet for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for de mennesker, som solgte deres arbejdskraft til virksomhedsejerne. Den kamp – eller projekt – er stort set afsluttet nu i hvert fald i vores del af verden. Det nye projekt, som vi vist kun lige har set begyndelsen af, Occupy Wall Street, er kampen om at få demokratisk kontrol over den finansielle sektor. Måske er et første skridt at indføre afgift på finansielle transaktioner med de ulemper, det medfører. Ulemper eller problemer, som sikkert kan løses.
Vi er nødt til at begynde et sted, men jeg har endnu ikke hørt om andre forslag i sådan en kamp. Andre har sikkert, lad os ønske og håbe det, fordi det er på tide, at der sker noget.