Om Politikens analyse mandag den 5. september 2011: ”Økonomerne burde tage sig en tænkepause” af professor Jesper Jespersen, RUC, dr. Scient. Adm.

Velgørende, at Jesper Jespersen påpeger svagheden i den økonomiske model, DREAM, som hele tiden hales op af posen af de borgerlige, når de taler økonomi – ikke mindst i forhold til alle de mange vækstplaner, hvor vi måske først ser virkningerne om 5-10 år.
Det er altså svært at spå – især om fremtiden, som Storm P. rigtigt påpegede.

Det er da sært at benytte sig af en økonomisk model, der ikke håndterer problemstillinger som finansiering og finanspolitik. Det vil være dejligt, hvis politikerne blot kunne løse de aktuelle problemer, hvor de vigtigste er den manglende uddannelse af unge og de ledige, de manglende arbejdspladser – herunder til alle de mange efterlønsmodtagere, som sandsynligvis vil forøge arbejdsløshedstallet de kommende år samt de manglende initiativer til en bæredygtig vækst.
Her synes jeg, at politikerne hele vejen rundt mangler mod og ideer.

Jeg synes, det er nærliggende at styrke de områder af erhvervslivet, som arbejder med energi og grøn, bæredygtig udvikling, fx inden for land- og skovbrug, gartneri og fiskeri. Den primære erhvervssektor har i mange år ligget i baghjul af fremstillingsvirksomhederne.  Omkostningerne i Danmark er imidlertid for høje til, at vi fortsat kan konkurrere og eksportere på dette område, men mon ikke kreative sjæle kunne hjælpe primærerhvervene med at finde metoder og afgrøder, der er konkurrencedygtige mht. resurseforbrug i bred forstand samt afsætningsnyttige på såvel hjemme- som eksportmarkederne.
Det er oplagt, at der skal satses på såkaldt grøn vækst. Det vil kunne skabe arbejdspladser på kort sigt og yderligere eksportindtægter på lidt længere sigt.
Omstillingen vil kræve fødselsbistand fra staten, men det er en investering, der utvivlsom vil tjene sig hjem. Dette vil være noget andet end blot at følge i de andre landes fodspor, og vi har før vist, at vi kan og ved noget på dette område. De fremstillingsvirksomheder, der er i stand til at hamle op med lignende virksomheder i udlandet, skal selvfølgelig fortsætte deres arbejde og have al den hjælp, der kan gives inden for de aftaler/regler, der er internationalt på området.

Endelig er det vel også en tanke værd at overveje, hvorvidt vi hele tiden skal tænke i vækst for at få lagkagen stadig større og højere. Det siger sig selv, at der findes en grænse for vækst. Det var måske værd at arbejde med kvaliteten i den velstand, vi har, skære det ubrugelige og dårlige væk og forbedre og udvikle innovative ændringer for det, der bliver tilbage.