Den første var Vera Rosenbeck, formand for danske skoleelever (DSE), som redegjorde for sit synspunkt om erhvervsuddannelserne på baggrund fra Sorømødet, og den anden var Anna Diana Møller, der fortalte om at være mønsterbryder.
Vera Rosenbeck redegjorde for, at der hersker en fordom over for erhvervsuddannelserne i folkeskolen. De, som ikke kan finde ud af noget andet, må på en erhvervsskole for at at blive håndværker. Det er dog en fantastisk negativ udvikling. Som tidligere skolevejleder (ja, det hed det i gamle dage, nu til dags er det uddannelses- og ungdomsvejleder) tilbage i 1970'erne gjorde vi meget ud af at orientere om de 'Erhrhvervsfaglige Grunduddannelse' (EFG), som stod for at afløse mesterlæren. Vi gjorde meget ud af at få eleverne fra afgangsklasserne (9. og 10. klasse) i erhvervspraktik og understrege vigtigheden af, at så mange som overhovedet muligt tog en uddannelse, som passede til deres evner, færdigheder og lyst. Det var dengang endnu ikke så vigtigt, om det blev en praktisk eller boglig uddannelse.
På et tidspunkt sidst i 90'erne og i begyndelsen af 00'erne gik man væk fra vigtigheden i at sende eleverne i erhvervspraktik, man ændrede ungdomsuddannelserne i retning af mere og mere teori og skole, og de praktiske fag blev tilsvarende nedtonet. Samtidig ændrede man vejledningssystemet, så det blev mere adskilt fra folkeskolen – vejlederne skulle professionaliseres, hvorefter det skolemæssige (be)kendskab mellem elev og vejleder forsvandt.
Det, Vera Rosenbeck, som ved , hvor skoen trykke, fordi hun har den på, nu fortæller, er, at der bliver set ned på de praktiske uddannelser. Bl.a. derfor er frafaldet på erhvervsskolerne så stort. Der er så at sige tale om manglende motivation, som parret med manglende færdigheder og – ikke mindst – manglende reelle praktikpladser medfører et stort drop-out tal.
Mange års arbejde med opbygning af tillid og direkte samarbejde mellem folkeskole, vejledning og store og små virksomheder er mere eller mindre blevet nedbrudt. Der skal nu en ændret holdning mellem de involverede instanser og et langt sejt træk til at gøre skaden god igen.
Den anden, Anna Diana Møller, fortalte om det at være mønsterbryder, at komme fra en familie, der af forskellige årsager, havde været gennem begivenheder, som medførte, at hun først sent genfandt sin identitet og via flid, evner og stædighed tog en videregående lang uddannelse. Budskabet var, at det er farligt at fjerne de økonomiske rammer, som gør, at unge fra fattige familier får mulighed for at arbejde og læse sig gennem uddannelsessystemet. Dette er ved at ske, dels ved at ændre i SU-systemet, dels ved den markedsgørelse, taxametersystemet medfører for uddannelsesinstitutionerne, fordi bevillingerne er afhængig af antal gennemførte studieforløb samtidig med, at der ikke er resurser nok til at støtte og hjælpe de elever/studenter, der kommer med en ikke-akademisk baggrund. Det bliver nemt til: ”Klar dig selv, Fanden tager de sidste”.
Ti år med en borgerlig regering har fået drejet hele uddannelsessystemet over til at fungere på markeds vilkår, og det er vi ikke tjent med. Der skal mere menneskelighed og fællesskabsfølelse ind i os alle, en tro på, at vi sammen kan videreudvikle det samfund, som blev grundlagt i 1960'erne i en social-liberalistisk retning, og vi skal væk fra den individualistiske ånd, der har præget især de sidste ti år
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar