Socialdemokraterne - eller suicidaldemokraterne, som ATS i Politiken kalder dem - er slet ikke de samme, som det var for bare 15 år siden. De er blevet mere borgerlige, ligesom Venstre er blevet mere 'sociale'. Begge partier har nærmet sig hverandre, og forskellene er blevet udviskede. Det hænger måske sammen med, at vi efterhånden har fået professionelle politikere, og det er bestemt ikke særlig godt. Det ender måske med, at statsministerposten skal gå på skift??
Hverken regering eller opposition er ikke og har ikke været troværdige i meget lang tid!!! I begge lejre findes der eksempler på hykleri eller utroværdighed.
Derimod findes der kun få eksempler på dette i topstyrede partier – ligesom i topstyrede eller diktaturstater – derfor kan de ofte få brede kredse i tale, fordi der her er en udbredt træthed over al den snak, der skal handling til! Men demokrati er ikke nemt, derfor skal der dialog til. Det er en simpel nødvendighed, og så må problemløsningen tage den tid, der er nødvendig og tilstrækkelig.
Politikere kan midlertid godt skifte standpunkt - 'lave en Jens Otto Krag' – hvis man er blevet klogere, men så skal de jo bekendtgøre dette. Har politikere imidlertid haft et meget markant standpunkt og givet højlydt udtryk for det, har de næsten smækket lågen i for at skifte standpunkt, og så bliver man utroværdig.
Værdi- og kontraktpolitikken har gjort sit til, at de meget markante udtalelser kommer frem, fordi man har jo værdier, ikke sandt? - Noget, der ikke gives køb på! - Det kan meget nemt blive et selvmål i politik. Selv værdier kan ændre sig for den enkelte, det er menneskeligt at kunne se på sager med klogere øjne.
Det gælder altså om at udtrykke sig med lidt blød kant, og det må så gå ud over propagandaeffekten og provokationen – måske er det derfor, at de radikale i rigtig mange år har været et mindre parti – til gengæld ofte med ret stor indflydelse???
lørdag den 15. maj 2010
tirsdag den 11. maj 2010
Udkantsdanmark – paradigmeskift
Dette blogindlæg blev oprindelig skrevet som debatindlæg til Politiken den 7/5-10, men jeg har endnu ikke modtaget svar på, hvorvidt de vil bringe det. Min erfaring tilsiger, at nu bliver det nok ikke bragt.
"Topmødet" i vandtårnet i Tønder i weekenden kom ellers til konklusioner, der ligner nedenstående synspunkter. Det er da herligt!
Den rådne banan”, ”Det skæve Danmark” og der er sikkert andre betegnelser for det skræmmende scenario, der har optaget medierne de sidste uger (det begyndte vel med Weekendavisen for nogle måneder siden) om den kendsgerning, at områder i Danmark bliver affolket og skoler, institutioner samt butikker lukkes. Incitamenter til at blive boende endsige flytte dertil forsvinder. Men hvem kom først? Ægget eller hønen! - er vel det gode spørgsmål i denne sammenhæng??
Mange – såvel såkaldte almindelige mennesker som eksperter – giver i forskellige udtalelser deres bud på, hvad samfundet kan/bør/skal gøre, og således også undertegnede. Der foreslås udflytning af statslige arbejdspladser og støtte til iværksætteri i de befolkningstynde områder.
Jeg mener, at det så langtfra er tilstrækkeligt. Det tager umanerlig lang tid at flytte rundt på disse store arbejdspladser, og det skaber både usikkerhed og utilfredshed hos de ansatte. Frem for alt er det heller ikke givet, at det skaber befolkningstilvækst i de områder, man på den måde vil hjælpe.
Jeg tror, man skal forsøge at skabe langt bedre muligheder for at blive boende i de områder, der nu er truede.
Der skal ganske enkelt sættes ind med massive tilskud til de kommuner, som er ramte, så de ikke skal nedlægge skolerne, institutionerne og de øvrige nødvendige faciliteter, der gør, at mennesker bliver boende. Derved bevares også skattegrundlaget.
Mulighederne for at få kulturelle oplevelser skal bevares – og det kan fx ske ved, at skolerne også gives mulighed for at overtage forsamlingshusenes opgaver. Der skal investeres i intet mindre end fremragende kommunikationslinier på både det fysiske plan i form af gode transportmidler og på det digitale plan i form af hurtige og sikre bredbåndsforbindelser. Der skal på samme måde drages omsorg for, at uddannelsesinstitutioner placeres passende spredt rundt om i landet, så unge mennesker ikke behøver at flytte eller bruge lang tid til transport for at få en ungdomsuddannelse.
Måske kan disse initiativer ligefrem bevirke, at flere familier kan tiltrækkes og være med til at øge befolkningstallet.
Det er fantastisk vigtigt, at landet ikke bliver trukket skævt, så befolkningen kun bor i og omkring de 5- 7 større byer, som kan få lov til at have de store arbejdspladser; de mindre bysamfund skal derimod bevares. Den danske kultur har sine rødder dér.
Paradigmeskiftet består i ikke kun at centralisere og skabe store enheder på grund af økonomien. Vi skal bestemt ikke afvikle alt for at udvikle få større områder. 'Small is beautiful – but expensive'! -JA, og det må vi se i øjnene, for det er Danmark også.
"Topmødet" i vandtårnet i Tønder i weekenden kom ellers til konklusioner, der ligner nedenstående synspunkter. Det er da herligt!
Den rådne banan”, ”Det skæve Danmark” og der er sikkert andre betegnelser for det skræmmende scenario, der har optaget medierne de sidste uger (det begyndte vel med Weekendavisen for nogle måneder siden) om den kendsgerning, at områder i Danmark bliver affolket og skoler, institutioner samt butikker lukkes. Incitamenter til at blive boende endsige flytte dertil forsvinder. Men hvem kom først? Ægget eller hønen! - er vel det gode spørgsmål i denne sammenhæng??
Mange – såvel såkaldte almindelige mennesker som eksperter – giver i forskellige udtalelser deres bud på, hvad samfundet kan/bør/skal gøre, og således også undertegnede. Der foreslås udflytning af statslige arbejdspladser og støtte til iværksætteri i de befolkningstynde områder.
Jeg mener, at det så langtfra er tilstrækkeligt. Det tager umanerlig lang tid at flytte rundt på disse store arbejdspladser, og det skaber både usikkerhed og utilfredshed hos de ansatte. Frem for alt er det heller ikke givet, at det skaber befolkningstilvækst i de områder, man på den måde vil hjælpe.
Jeg tror, man skal forsøge at skabe langt bedre muligheder for at blive boende i de områder, der nu er truede.
Der skal ganske enkelt sættes ind med massive tilskud til de kommuner, som er ramte, så de ikke skal nedlægge skolerne, institutionerne og de øvrige nødvendige faciliteter, der gør, at mennesker bliver boende. Derved bevares også skattegrundlaget.
Mulighederne for at få kulturelle oplevelser skal bevares – og det kan fx ske ved, at skolerne også gives mulighed for at overtage forsamlingshusenes opgaver. Der skal investeres i intet mindre end fremragende kommunikationslinier på både det fysiske plan i form af gode transportmidler og på det digitale plan i form af hurtige og sikre bredbåndsforbindelser. Der skal på samme måde drages omsorg for, at uddannelsesinstitutioner placeres passende spredt rundt om i landet, så unge mennesker ikke behøver at flytte eller bruge lang tid til transport for at få en ungdomsuddannelse.
Måske kan disse initiativer ligefrem bevirke, at flere familier kan tiltrækkes og være med til at øge befolkningstallet.
Det er fantastisk vigtigt, at landet ikke bliver trukket skævt, så befolkningen kun bor i og omkring de 5- 7 større byer, som kan få lov til at have de store arbejdspladser; de mindre bysamfund skal derimod bevares. Den danske kultur har sine rødder dér.
Paradigmeskiftet består i ikke kun at centralisere og skabe store enheder på grund af økonomien. Vi skal bestemt ikke afvikle alt for at udvikle få større områder. 'Small is beautiful – but expensive'! -JA, og det må vi se i øjnene, for det er Danmark også.
Abonner på:
Opslag (Atom)