Kapitalismen og markedsgørelsen ==> fortsat øget vækst???

Er svaret på overskriften et rungende ja?- Svaret på det spørgsmål er et buldrende nej!!

Der har gennem de sidste mange år været mange kriser, som er forsøgt løst med traditionelle kapitalistiske modeller, hvis fællesnævner er vækst i BNP pr. person pr. år.
I lang tid har denne vækst bevæget sig nogenlunde stabilt omkring 2 % pr. år, hvilket svarer til en fordobling i løbet af 35 år.
Alle producerende erhverv er interesserede i denne vækst, som pr. definition ikke medregner forbruget fra naturkapitalen og deraf afledte omkostninger – det problem viser sig nu naturens svar i form af drivhuseffekt, klimaforandringer og uddøende skabninger.

Vi producerer til stadighed og udhuler vor konto på planeten Jorden. Miseren skjules ved at udnytte de menneskeskabte og naturskabte katastrofer på en sådan måde, at BNP-væksten sikres ved markedet, hvor den frie konkurrence, forbruget, værdifastsættelsen og pengene er grundlaget. Masserne dulmes med fest, farver og elendighed. Vi ser stadig tydeligere, at afstanden mellem de rige og fattige øges hvert år. Væksten fortsætter, og tilliden falder tilsvarende.

Der er behov for, at nationerne politiske ledere finder deres troværdighed frem og indser nødvendigheden af i et forpligtende samarbejde at nedtone de frie markedskræfter og øge reguleringen af økonomi og magtanvendelse. Der er behov for, at fællesskabet øger investeringerne inden for sundhed, omsorg og uddannelse samt stopper markedsgørelsen og udliciteringerne af opgaver, som staten pinedød selv skal løse, bl. a. skal etableringen af de private hære stoppes hellere i går end i morgen. De private hære gavner kun de kræfter, der hellere se demokratiets hæl end tå. Det er simpelthen for farligt at lade dem eksistere.

De konflikter, som markedsgørelsen har skabt i liberalismens navn, har kun formeret sig med de metoder, som de frie kræfter kan stille op med.
Der skal tænkes anderledes med udgangspunkt i fællesskabet og demokratiet på bekostning af individualismen og den traditionelle vækstfilosofi.