Hvad mener ministeren?

Samtale med børne- og undervisningsminister Christine Antorini om udkastet til ændring af folkeskoleloven og det kreative-musiske fagområdes placering heri – især faget musik.

På en solrig forårsdag med vinterkulde og blæst har jeg parkeret ved Frederiksholms Kanal nr. 21 for at tale med børne- og undervisningsminister Christine Antorini – i øvrigt samme dag og på næsten samme tidspunkt, hvor der skal foregå afgørende forhandlinger i Forligsinstitutionen mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening om konflikt eller ej på undervisningsområdet. Men dét er ikke emnet for denne artikel.
Det er derimod at formidle, hvad børne- og undervisningsministeren sigter på inden for den kreative-musiske fagblok – og især for faget musik – i sit forslag til ændringer i folkeskoleloven. Det vil nærmere betegnet sige, hvad begrebet aktivitetstimer indebærer.

                     Hyggeligt ministerielt forkontor med forpligtende aner,
                          der skuer ud over den besøgende og - måske - holder
                          øje med  den til enhver tid siddende minister. (Eget foto)

Jeg går rask ind i porten og møder en låst dør – og bliver råbt an gennem et højttalersystem: ”Hvad kan jeg hjælpe med?” - Nå, rimeligt nok. I disse tider skal man ikke uden videre kunne bevæge sig ind i et ministerium og da slet ikke helt ind til ministeren. Jeg anfører mit ærinde, det bliver kontrolleret, og jeg får svaret, at man venter mig, så jeg kan gå ind og op ad trappen i den gamle bygning, hænge overtøjet og vente lidt, inden Christine Antorini kommer ud og henter mig.
Vi sætter os ved det flotte spisebord i de smukke gamle stole i det traditionsrige ministerkontor, som – naturligvis – er et hjørnekontor. Hvis den gamle bronzeskulptur af en frugtsommelig kvinde og et barn, der står i en niche, kunne tale, ville man sikkert kunne høre mange visioner om det danske uddannelsessystem samt diskussioner om samme refereret. Det kunne være spændende, men sådan er det jo som bekendt ikke.

Vi begynder samtalen, og jeg finder anledning til at udtrykke, at det er er rigtig fint, at Christine Antorini – godt nok efter flere udsættelser – har fundet tid i sin sikkert trængte kalender til at tage denne samtale, næsten som tidligere tiders 'torsdagsmodtagelser', så hun ikke kun modtager informationer fra politikerkolleger, de etablerede interesseorganisationer og embedsmænd. Ministeren medgiver, at hendes nytårskur den 3. januar 2013, som var begyndelsen til denne samtale, netop var inspireret af 'torsdagsmodtagelserne'.

Jeg indleder samtalen med ”I skolen skal man træde varsomt, thi dér færdes børn” og bemærker, at det måske ikke lige er det, der sker for tiden, men ministerens holdning er... ”at overenskomstforhandlinger jo finder sted i bestemte perioder, og at virkeligheden så er sådan, at drøftelserne om en indholdsreform falder oven i, ikke er heldigt, og det er lidt sværere at tale indhold”, - men hun medgiver, at fronterne er trukket lidt hårdt op.

- Hvordan synes du, at aktivitetstimerne – som jo er en stor del af reformen – skal bruges? - Aktivitetstimer synes jeg skal omdøbes til aktivitetstid, fordi der ikke er tale om en aktivitetstime hist og en aktivitetstime pist, men derimod fleksibel tid, når skemaet lægges, og det vil være forskelligt fra skole til skole. Det vigtige er, at de understøtter det faglige formål, fx et samarbejde med nogle musikere eller andre udefra kommende, sådan at der bliver mere og bedre tid til at arbejde med fagets formål. Der er altså tale om at understøtte såvel de faglige som de sociale kompetencer.
De skal fx også bruges til bevægelse – udover idræt – og til lektiehjælp.Derved kommer de flere timer til at indgå i en helhed og en bedre måde at tilrettelægge undervisningsforløb på. Det traditionelle skolearbejde kan man forestille sig foregå om formiddagen, mens de mere værksteds- eller fritidsorienterede aktiviteter, som indtil nu har fundet sted i SFO'en, kan foregå om eftermiddagen i denne aktivitetstid.
Men det er vigtigt, at de inden for skolens mål medvirker til, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

Samtalen drejer hen på heldagsskole kontra helhedsskole, og Christine Antorini giver udtryk for irritation over, at kritikerne/modstanderne mudrer debatten til, når de bruger begrebet 'heldagsskole', fordi der jo netop ikke er tale om at gå i skole hele dagen. De små skal være i skole fra kl. 8 -14, de mellemste fra kl. 8 -15, og de største fra kl. 8 – 1530. Det er ærgerligt, at der er opstået et dilemma, fordi forældrene er interessede i denne helhed i undervisningen over for modstandernes opfattelse af, at børnene skal være i skole hele dagen.
Christine Antorini fortsætter: - Fritidsaktiviteter kan være en del af af denne helhedsskole, vekslende med undervisningsaktiviteter, blot det hele understøtter hinanden. Vi drøfter, at der kan være aftaler mellem skoler og omverdenen, således at man kan gå ud og ind af skolen i forbindelse med aktiviteterne.
Det er meningen.
Det skal være fleksibelt, fordi der er mange forskellige interesser blandt børnene. Udgangspunktet er, at eleverne får flere og bedre timer.

Kan du se skolen som lokalt kulturcenter i denne sammenhæng?
- Ja, vi taler bare om den åbne skole, der stiller faciliteter til rådighed. Kulturcentertankegangen falder absolut i tråd med dette.

I begyndelsen af dette årtusind havde kulturministeriet nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på 'fødekæden fra folkeskolen til den klassiske musik'. Der kom anbefalinger og rapport, men siden er der ikke rigtig sket noget. De penge, som lå i folkeskolelovens kulturcenterparagraf gled over til musikskolerne og andre fritidsaktiviteter. Men de kommunale musikskoler får kun fat i ca. 10 % af folkeskoleeleverne, og skolekor og
-orkestre er væk.
Det er dér, kæden falder af, og musikskolerne frygter nu for, hvad aktivitetstiden skal bruges til. Har du bemærkninger til det?
- Kulturministeren og jeg har haft to møder, som har haft dette på dagsordenen, hvor både musik- og billedkunstforeningerne og idrætsorganisationerne også var inviterede. Disse frivillige organisationer skal som en del af deres virke samarbejde med skolerne, men skolerne har ikke den samme forpligtelse den modsatte vej. 
Det er vi optaget af at få drøftet, bl. a. ved at der skal etableres partnerskaber lokalt. At få denne gensidige forpligtelse ind i reformen drøftes også i forligskredsen. På samme måde drøftes den gensidige forpligtelse i forhold til fx musikskolernes enkeltmandsundervisning, og det ser ud til, at dette kan få en plads i reformen.
Man skal være opmærksom på, at det i dag er ret få elever, der bruger muligheden, og vi er optaget af at udbrede muligheden så meget som muligt, så aktivitetstiden kan bruges på denne undervisning efter skoletid. Aktivitetstiden skal give mulighed for at inddrage eleverne på deres forudsætninger, og skal samtidig være fagligt understøttende.

Når dette skal gennemføres, er det bare lidt ærgerligt, at kommunerne har nedlagt mange små skoler.
- Ja, men det er nu engang kommunernes ansvar, hvordan de indretter deres skolevæsen. Centraliseringen kan give fordele, og ændringer i skolestrukturer medfører altid stor debat, men jeg synes ikke, at den debat skal virke begrænsende i forhold til gennemførelse af tankerne om aktivitetstiden.

Hvordan kan vi give faget musik en identitet, der rækker ud over barnets selvudfoldelse – altså hæve kvaliteten?
- Vi planlægger at forøge den kreative-musiske fagblok med to ugentlige timer, men der er ikke taget stilling til hvilke fag, der skal have timerne. Det er det ene, det andet er, at det faglige løft tillige kan ske via aktivitetstiden. Dertil kommer det kompetenceløft, som vi planlægger at give til lærerne i form af efteruddannelse.
Når vi kommer frem til 2020 er det målet, at lærere kun underviser i fag, de har liniefagskompetence i. Der er faktisk afsat en hel milliard kroner til dette.

Hvordan sikres det, at kommunerne afsætter de tilstrækkelige resurser til den kreative-musiske fagblok?
- Vi forestiller os, at det kunne være 1 lektion på henholdsvis 3. og 6. klassetrin, og dertil kommer, at vi gerne ser valgfagsordningen rykket frem til at begynde allerede på 7. klassetrin og ikke som i dag, hvor valgfagene først kommer ind i billedet på 8. trin. Vi ønsker en bredere valgfagspalet tidligere.

Er du ikke fortrøstningsfuld over, at Danmarks Lærerforening ser positivt på dit forslag om ændring af folkeskoleloven?
- Når man læser DLF's eget udspil, ligger det jo på lange strækninger i tråd med mit forslag på indholdsdelen, og der er enighed om målene for, hvad børnene skal kunne.

Kunne det være en mulighed at lægge endnu flere timer ind i den kreative-musiske fagblok?
- Nu har vi lagt 2 lektioner ekstra ind allerede, og man skal ikke undervurdere, hvad aktivitetstiden kan gøre her samtidig med, at der også er mulighed for, at pædagogerne hjælper til, så børnene oplever forskellige måder at arbejde med emnerne på.

Hvad så med faggrænserne?
- Det er stadig sådan, at lærerne har ansvaret for at tilrettelægge og planlægge undervisningen. Det er også sådan, at så længe aktivitetstiden med eksterne undervisere bruges til at understøtte undervisningen, ja så er det jo lærerne, der planlægger, tilrettelægger og har ansvaret.
 

                                                Christine Antorini, børne- og undervisningsminister.

 

Tiden er ved at være gået, en påskeferie står for døren, og vejret er strålende. Det bliver spændende at følge, om solen også vil skinne på de ændringer, folkeskolen i givet fald vil stå overfor. Det er klart mit indtryk, at ministeren er mere end optaget af at gøre noget godt for folkeskolen. Hendes ildhu og engagement er ikke til at tage fejl af – selv om hun har forklaret det samme mange gange.

Vi ønsker hverandre god ferie, og jeg forlader det traditionsrige ministerkontor i den gamle bygning i håbet om, at de stridende parter i Forligsinstitutionen kommer til fornuft – for folkeskolens skyld, alt andet vil være fatalt.

Desværre viste det sig – her inden påskeferien – at forligskvinde Mette Christensen vurderede, at parterne ikke kunne nå hverandre, og at lock-out'en derfor kunne træde i kraft tirsdag den 2. april, på H.C. Andersens fødselsdag. Og det er ikke et eventyr.