Omkring den 1. juli 2011 foretog jeg en anbefalet opdatering af Windows og Google, hvorved den gamle tællerregistrering forsvandt. Den var vel på omkring 2850 besøgende.
Jeg fik sat en ny tæller i gang, og det er forklaringen på det lave antal besøgende.
Endvidere er der det forhold, at jeg her i sommertiden ikke har været flittig med indlæg, og det skærper jo ikke interessen, når der overhovedet intet sker på bloggen i længere tid.
Jeg planlægger imidlertid at genoptage aktiviteten med det sædvanlige tempo, når sommeren går på hæld, rønnebærrene bliver røde og frugthøsten skal i gang.
Indtil da ønsker jeg evt. læsere en fortsat god sommer.
Bedste hilsener
Benny
fredag den 22. juli 2011
onsdag den 15. juni 2011
En forskrækkelse og et demokratisk problem.
Det er da voldsomt, hvis omkring 10 % af den voksne danske befolkning egentlig hellere ser 'en stæk mand/kvinde' ved magten og tage alle de vigtige beslutninger uden at spørge andre overhovedet – altså en diktator.
En undersøgelse, offentliggjort i LOs ”Ugebrev A4” denne uge, viser dette resultat. Undersøgelsen er inspireret af lignende svensk undersøgelse foretaget af World Value Survey. Se evt. http://www.worldvaluessurvey.org/ .
Den er foretaget af ”Analyse Danmark” for Ugebrevet A4 og omfatter mere end 2000 danskere. Jeg vælger at tage undersøgelsen som repræsentativ, selv om jeg ikke ved, om det er tilfældet. Den udtrykker også, at knapt hver 5. af Dansk Folkepartis vælgere støtter synspunktet.
Det kommer så ikke bag på mig, men det er voldsomt bekymrende, fordi andre undersøgelser peget på, at netop DF er det parti i Folketinget, som bedst repræsenterer befolkningen forstået sådan, at partiet bedst afspejler Danmarks befolkning, høj som lav, kvinde som mand og ung som gammel.
Se, det giver et problem, fordi vort demokrati så er i voldsom fare, og fordi DF efter min opfattelse også er et populistisk og nationalistisk parti – og dertil kommer, at det i alt for mange år har ageret skyggekabinet.
Alt for mange har alt for længe fået lov til at præge værdidebatten uden helhjertet modstand. S og SF er såmænd ikke meget bedre – de er vældig opsatte på at tilbageerobre de vælgere, som er er gået over til DF, så de tør ikke gå mod den populistiske og anti-internationale holdning, der præger retorikken fra DF, først og fremmest om indvandrerspørgsmålet.
Kun de mindre partier i Folketinget som Radikale og Enhedslisten har turdet have modsatrettede holdninger i denne sammenhæng.
Formand Pia Kjærsgaard demonstrerer endvidere sin magtarrogance ved at gå personligt efter fagfolk, når de kritiserer forslag, som DF diverterer offentligheden med og kræver som betaling for at holde den borgerlige regering ved magten. Når professorer og andre med solid professionel baggrund kritiserer DFs forslag, er formanden straks ude med beskyldninger om, at de politiserer utilladeligt. Nej, det er formanden, som agerer utilladeligt.
Dette er problemstillingen, men hvad er løsningen?
- Jeg ved det ikke og har desværre kun fantasi til at foreslå oplysning, oplysning og atter oplysning.
Det er nødvendigt at fastholde undervisningen og demokratiet i folkeskolen. Dette og en styrkelse af fagligheden i den grundlæggende undervisning er mere end nogensinde hinandens forudsætninger.
Samfundet må ikke give efter her og følge en populistisk trang til at fokusere på faglighed for at opnå bedre resultater i fx PISA-undersøgelser. Uvidenhed om demokrati er fatal og må under ingen omstændigheder nedprioriteres.
På samme måde er det kolossalt vigtigt, at Folketinget i langt højere grad end nu afspejler den danske befolkning. Det er derfor endnu en grund til, at demokratiet kommer ind med den grundlæggende undervisning, så interessen for samfundet styrkes.
Folketinget har et stort ansvar her for at sørge for, at demokrati og faglighed går hånd i hånd i folkeskolen. Den nuværende formålsparagraf må derfor rulles tilbage, så dette formål fremstår lysende klart.
En undersøgelse, offentliggjort i LOs ”Ugebrev A4” denne uge, viser dette resultat. Undersøgelsen er inspireret af lignende svensk undersøgelse foretaget af World Value Survey. Se evt. http://www.worldvaluessurvey.org/ .
Den er foretaget af ”Analyse Danmark” for Ugebrevet A4 og omfatter mere end 2000 danskere. Jeg vælger at tage undersøgelsen som repræsentativ, selv om jeg ikke ved, om det er tilfældet. Den udtrykker også, at knapt hver 5. af Dansk Folkepartis vælgere støtter synspunktet.
Det kommer så ikke bag på mig, men det er voldsomt bekymrende, fordi andre undersøgelser peget på, at netop DF er det parti i Folketinget, som bedst repræsenterer befolkningen forstået sådan, at partiet bedst afspejler Danmarks befolkning, høj som lav, kvinde som mand og ung som gammel.
Se, det giver et problem, fordi vort demokrati så er i voldsom fare, og fordi DF efter min opfattelse også er et populistisk og nationalistisk parti – og dertil kommer, at det i alt for mange år har ageret skyggekabinet.
Alt for mange har alt for længe fået lov til at præge værdidebatten uden helhjertet modstand. S og SF er såmænd ikke meget bedre – de er vældig opsatte på at tilbageerobre de vælgere, som er er gået over til DF, så de tør ikke gå mod den populistiske og anti-internationale holdning, der præger retorikken fra DF, først og fremmest om indvandrerspørgsmålet.
Kun de mindre partier i Folketinget som Radikale og Enhedslisten har turdet have modsatrettede holdninger i denne sammenhæng.
Formand Pia Kjærsgaard demonstrerer endvidere sin magtarrogance ved at gå personligt efter fagfolk, når de kritiserer forslag, som DF diverterer offentligheden med og kræver som betaling for at holde den borgerlige regering ved magten. Når professorer og andre med solid professionel baggrund kritiserer DFs forslag, er formanden straks ude med beskyldninger om, at de politiserer utilladeligt. Nej, det er formanden, som agerer utilladeligt.
Dette er problemstillingen, men hvad er løsningen?
- Jeg ved det ikke og har desværre kun fantasi til at foreslå oplysning, oplysning og atter oplysning.
Det er nødvendigt at fastholde undervisningen og demokratiet i folkeskolen. Dette og en styrkelse af fagligheden i den grundlæggende undervisning er mere end nogensinde hinandens forudsætninger.
Samfundet må ikke give efter her og følge en populistisk trang til at fokusere på faglighed for at opnå bedre resultater i fx PISA-undersøgelser. Uvidenhed om demokrati er fatal og må under ingen omstændigheder nedprioriteres.
På samme måde er det kolossalt vigtigt, at Folketinget i langt højere grad end nu afspejler den danske befolkning. Det er derfor endnu en grund til, at demokratiet kommer ind med den grundlæggende undervisning, så interessen for samfundet styrkes.
Folketinget har et stort ansvar her for at sørge for, at demokrati og faglighed går hånd i hånd i folkeskolen. Den nuværende formålsparagraf må derfor rulles tilbage, så dette formål fremstår lysende klart.
søndag den 12. juni 2011
Den forskruede nationalist.
Dansk Folkepartis formand fremturer i en kommentar i Politiken i går, den 9. juni 2011, over de internationale protester vedrørende aftalen om den øgede grænseovervågning.
Man kunne næsten fristes til at mene, at tomme tønder buldrer mest, idet der i den grad blev åbnet for galden, hvis det ikke var fordi, det så klart fremgår, at formanden lægger nationalistiske synspunkter for dagen. Pia Kjærsgaard vedgår ligefrem, at hun er patriot, hvilket blot er et andet og i hendes øjne åbenbart pænere ord for nationalist.
Man skal i denne sammenhæng ikke glemme, at Pia Kjærsgaard er udgået fra det hedengangne Fremskridtsparti, hvis stifter Mogens Glistrup, sammenlignede skatteunddragere med besættelsestidens frihedskæmpere.
Dansk Folkeparti trutter jo rent i den forstand, at de er modstandere af EU, og her vi vel egentlig ved kernen: Som betaling for deres medvirken ved efterlønsforliget har de fået en nationalistisk lov om bedre grænsekontrol under påskud af, at Danmark har en national forpligtelse til at sikre landet mod grænseoverskridende kriminalitet. Dette indikerer vel så, at det er en politiopgave, men VKO hævder jo netop, at det ikke er det, der er tale om – "det er blot danske toldere, der skal forhindre uønskede varer og personer i krydse grænsen." Opgaven skal løses ved, at kameraer, scannere og den berømte 'toldnæse' tages i brug (dertil kommer det sære forhold, at der skal postes et trecifret millionbeløb i projektet – set i lyset af 'besparelsesforhandlingerne' om 20202-aften).
Ak naivitas – dette er simpelthen det stygt brud på på en af de grundlæggende regler i det europæiske samarbejde, nemlig varer og personers frie bevægelighed over de interne grænser i EU. Det er derfor soleklart, at de øvrige lande reagerer skarpt og kontant.
Loven , som den i skrivende stund er kendt i den brede offentlighed, er udtryk for renlivet nationalisme, og det ser ud til, at kommunikationsfolkene i regeringskontorerne er sendt på vildt overarbejde for at finde på måder at pakke den dårlige lov ind, så vi ikke får en vis del på komedie i det europæiske samarbejde og retssystem.
For Dansk Folkeparti er det imidlertid foreløbig sidste – og groteske – skridt i det lange ridt om udlændinge og nationalisme. Det vedgår de jo selv – derimod er det sølle, at Venstre og Konservative endnu en gang lader sig føre rundt i den bizarre manege med skyggestatsministeren Pia Kjærsgaards og skyggejustitsministeren Peter Skårups pisk svirpende over hovederne.
Desværre er der også i andre lande nationalistiske bevægelser, senest manifesteret i Finland, og formanden får da også ud mellem sidebenene, at hun håber og ønsker, at tendensen breder sig yderligere samt mener at kunne konstatere, at EU er 'skæppeangst' for, at det danske lovinitiativ vil kunne sætte en dominoeffekt i gang over hele Europa.
Ja, jeg kan da bestemt dele angsten, fordi det jo netop er på grund af EU, vi haft fred i Europa så lang tid, som vi har.
Pia Kjærsgaard slutter sit indlæg med respektløst at bemærke, at den tyske ambassadør 'messer' om følelsesmæssig nationalisme. Jeg synes bestemt ikke, at ambassadøren 'messer'. Han ved, hvad han taler om. De tyske erfaringer med nationalisme er ikke positive, og det fik verden at føle ret så kontant for trekvart århundrede siden.
Jeg mener, at Dansk Folkeparti er forskruet i sit menneskesyn, og det er, hvad det er, men nu begynder det at ligne landsskadelig virksomhed.
Man kunne næsten fristes til at mene, at tomme tønder buldrer mest, idet der i den grad blev åbnet for galden, hvis det ikke var fordi, det så klart fremgår, at formanden lægger nationalistiske synspunkter for dagen. Pia Kjærsgaard vedgår ligefrem, at hun er patriot, hvilket blot er et andet og i hendes øjne åbenbart pænere ord for nationalist.
Man skal i denne sammenhæng ikke glemme, at Pia Kjærsgaard er udgået fra det hedengangne Fremskridtsparti, hvis stifter Mogens Glistrup, sammenlignede skatteunddragere med besættelsestidens frihedskæmpere.
Dansk Folkeparti trutter jo rent i den forstand, at de er modstandere af EU, og her vi vel egentlig ved kernen: Som betaling for deres medvirken ved efterlønsforliget har de fået en nationalistisk lov om bedre grænsekontrol under påskud af, at Danmark har en national forpligtelse til at sikre landet mod grænseoverskridende kriminalitet. Dette indikerer vel så, at det er en politiopgave, men VKO hævder jo netop, at det ikke er det, der er tale om – "det er blot danske toldere, der skal forhindre uønskede varer og personer i krydse grænsen." Opgaven skal løses ved, at kameraer, scannere og den berømte 'toldnæse' tages i brug (dertil kommer det sære forhold, at der skal postes et trecifret millionbeløb i projektet – set i lyset af 'besparelsesforhandlingerne' om 20202-aften).
Ak naivitas – dette er simpelthen det stygt brud på på en af de grundlæggende regler i det europæiske samarbejde, nemlig varer og personers frie bevægelighed over de interne grænser i EU. Det er derfor soleklart, at de øvrige lande reagerer skarpt og kontant.
Loven , som den i skrivende stund er kendt i den brede offentlighed, er udtryk for renlivet nationalisme, og det ser ud til, at kommunikationsfolkene i regeringskontorerne er sendt på vildt overarbejde for at finde på måder at pakke den dårlige lov ind, så vi ikke får en vis del på komedie i det europæiske samarbejde og retssystem.
For Dansk Folkeparti er det imidlertid foreløbig sidste – og groteske – skridt i det lange ridt om udlændinge og nationalisme. Det vedgår de jo selv – derimod er det sølle, at Venstre og Konservative endnu en gang lader sig føre rundt i den bizarre manege med skyggestatsministeren Pia Kjærsgaards og skyggejustitsministeren Peter Skårups pisk svirpende over hovederne.
Desværre er der også i andre lande nationalistiske bevægelser, senest manifesteret i Finland, og formanden får da også ud mellem sidebenene, at hun håber og ønsker, at tendensen breder sig yderligere samt mener at kunne konstatere, at EU er 'skæppeangst' for, at det danske lovinitiativ vil kunne sætte en dominoeffekt i gang over hele Europa.
Ja, jeg kan da bestemt dele angsten, fordi det jo netop er på grund af EU, vi haft fred i Europa så lang tid, som vi har.
Pia Kjærsgaard slutter sit indlæg med respektløst at bemærke, at den tyske ambassadør 'messer' om følelsesmæssig nationalisme. Jeg synes bestemt ikke, at ambassadøren 'messer'. Han ved, hvad han taler om. De tyske erfaringer med nationalisme er ikke positive, og det fik verden at føle ret så kontant for trekvart århundrede siden.
Jeg mener, at Dansk Folkeparti er forskruet i sit menneskesyn, og det er, hvad det er, men nu begynder det at ligne landsskadelig virksomhed.
fredag den 10. juni 2011
Til alle lærere og andre interesserede i inddragelse af IT i undervisningen.
Anmeldelse
Jeg vil gerne på denne måde henlede opmærksomheden på en blog, som hedder ”Eftersidderen”: http://eftersidderen.wordpress.com/ .
Bloggen er forfattet af lærer Lars Noes,som har været i undervisningsbranchen i 11 år. Han har derfor nogen erfaring i at undervise og i kraft af sin alder også erfaring med IT. Han må siges at tilhøre en generation, som så at sige er opflasket med computere, spil og IT.
Hensigten med bloggen er enkelt, nemlig at gøre opmærksom på forskellige programmer, som læreren med fordel kan inddrage i sin undervisning.
Jeg tror desværre, det er sådan, at kommuner, skoler og lærere stadig i højere grad ser på det tekniske udstyr, og i mindre grad på programsiden. Det hænger måske også sammen med, at det tekniske udstyr jo forældes i hurtigere takt, end det anskaffes.
Det er imidlertid en kendsgerning, at der findes rigtig mange programmer, som er mere eller mindre ukendte for lærere i almindelighed, og som kan hentes gratis via internettet og bruges direkte.
Fra 20. maj til 9. juni 2011 er der alene omtalt 5 programmer, der er lige til at gå til, bl.a. fordi bloggen også omtaler vejledninger, som gør, at læreren – efter at have øvet sig lidt i forberedelsestiden – simpelthen kan gå til biddet i sin undervisning.
Der er omtale af programmer til informationssøgning på nettet, historieundervisning, et personligt 'værktøj', egne filmsekvenser og program til i en vis grad at imødegå mobning.
Der er altså bare i denne buket tale om et bredt felt.
Jeg må anbefale bloggen på det varmeste, dels på baggrund af ovenstående, dels fordi den er skrevet af en praktiker for praktikere. Rigtig god arbejdslyst – og fornøjelse.
Jeg vil gerne på denne måde henlede opmærksomheden på en blog, som hedder ”Eftersidderen”: http://eftersidderen.wordpress.com/ .
Bloggen er forfattet af lærer Lars Noes,som har været i undervisningsbranchen i 11 år. Han har derfor nogen erfaring i at undervise og i kraft af sin alder også erfaring med IT. Han må siges at tilhøre en generation, som så at sige er opflasket med computere, spil og IT.
Hensigten med bloggen er enkelt, nemlig at gøre opmærksom på forskellige programmer, som læreren med fordel kan inddrage i sin undervisning.
Jeg tror desværre, det er sådan, at kommuner, skoler og lærere stadig i højere grad ser på det tekniske udstyr, og i mindre grad på programsiden. Det hænger måske også sammen med, at det tekniske udstyr jo forældes i hurtigere takt, end det anskaffes.
Det er imidlertid en kendsgerning, at der findes rigtig mange programmer, som er mere eller mindre ukendte for lærere i almindelighed, og som kan hentes gratis via internettet og bruges direkte.
Fra 20. maj til 9. juni 2011 er der alene omtalt 5 programmer, der er lige til at gå til, bl.a. fordi bloggen også omtaler vejledninger, som gør, at læreren – efter at have øvet sig lidt i forberedelsestiden – simpelthen kan gå til biddet i sin undervisning.
Der er omtale af programmer til informationssøgning på nettet, historieundervisning, et personligt 'værktøj', egne filmsekvenser og program til i en vis grad at imødegå mobning.
Der er altså bare i denne buket tale om et bredt felt.
Jeg må anbefale bloggen på det varmeste, dels på baggrund af ovenstående, dels fordi den er skrevet af en praktiker for praktikere. Rigtig god arbejdslyst – og fornøjelse.
onsdag den 25. maj 2011
Den snigende nynationalisme
Vi har travlt i småstaten bl.a. med til ulidelighed at forhindre dem, vi ikke må lege med, i at komme ind i landet. De rige og veludannede vil vi gerne lege med, så de skal sikres mulighed for at komme ind. Det er først og fremmest veluddannede fra vestlige lande, som helst også skal ligne os i mangt og meget.
Andre fra de tidligere østeuropæiske socialistiske diktaturer, fra islamiske stater og fra de fattige afrikanske lande skal helst holdes ude.
Derfor indføres mange forskellige regler, som skal hjælpe med til at diskriminere og forhindre de uønskede i at komme ind, evt. arbejde og bosætte sig i Danmark.
De sidste initiativer på dette område er enigheden blandt regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Kristendemokraten er retablering af grænsekontrollen på trods af Schengen-samarbejdet. Desværre er andre EU-lande også hoppet på den vogn, bl.a. Frankrig – atter andre lande har i deres befolkninger efterhånden et ikke ubetydeligt sammenrend i nationalistiske partier, som rigtig godt kunne tænke sig at følge trop og gennemhulle den frie folkelige bevægelighed over grænserne i EU. Et grundskud mod en af hjørnestenene i ideen om et fælles Europa er således afgivet – og der er stemmer i skidtet.
Det er en stor skam, fordi det europæiske samarbejde er den bedste garanti for fred i vor verdensdel, der er set i historisk tid.
Men en ulykke kommer sjældent alene. Den samme politiske gruppering skyder også mod retsstatsprincipper og menneskerettigheder, fordi de ønsker at kunne udvise mennesker, hvis de bare to gange overtræder den danske straffelov – selv små forseelser skal kunne medføre administrativ udvisning.
Er det ikke glimrende? - de samme politikere bruger løs af skattekroner i den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik ved at melde Danmark ind i udkæmpelsen af krige langt fra vore breddegrader!
Jeg undrer mig over, at menneskesynet i det politiske miljø har ændret sig så afgørende i løbet af den sidste halve snes år. Den eneste forklaring, jeg ser, er, at vi i den grad er os selv nok. For at det ikke skal være løgn, så er det en holdning, der breder sig og desværre allerede er etableret i adskillige lande. Dertil kommer, at nynationalisterne logisk nok også vender sig mod at træde til med økonomisk bistand til de lande, der har rodet sig ud i store vanskeligheder, fordi de alt for sent opdagede den finansielle rovdyrmentalitet på finans- og boligmarkederne.
Lad dem ligge, som de har redt. Vi klarer os selv. Dette snævertsyn er heller ikke befordrende for freden. Når krybben er tom, bides hestene – og det går ud over føllene. Giv de sultne og arbejdsløse geværer og letfattelige slogans, og det bliver vanskeligt at styre udviklingen.
Det forekommer mig, at de historiske erfaringer er dårlige, når nationalistiske og populistiske holdninger får for stor udbredelse. Oplysning, kommunikation og debat må være de midler, der skal til for at bekæmpe vildfarelsen. Der skal udsyn og solidaritet til. Så kom ind i debatten!!
Andre fra de tidligere østeuropæiske socialistiske diktaturer, fra islamiske stater og fra de fattige afrikanske lande skal helst holdes ude.
Derfor indføres mange forskellige regler, som skal hjælpe med til at diskriminere og forhindre de uønskede i at komme ind, evt. arbejde og bosætte sig i Danmark.
De sidste initiativer på dette område er enigheden blandt regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Kristendemokraten er retablering af grænsekontrollen på trods af Schengen-samarbejdet. Desværre er andre EU-lande også hoppet på den vogn, bl.a. Frankrig – atter andre lande har i deres befolkninger efterhånden et ikke ubetydeligt sammenrend i nationalistiske partier, som rigtig godt kunne tænke sig at følge trop og gennemhulle den frie folkelige bevægelighed over grænserne i EU. Et grundskud mod en af hjørnestenene i ideen om et fælles Europa er således afgivet – og der er stemmer i skidtet.
Det er en stor skam, fordi det europæiske samarbejde er den bedste garanti for fred i vor verdensdel, der er set i historisk tid.
Men en ulykke kommer sjældent alene. Den samme politiske gruppering skyder også mod retsstatsprincipper og menneskerettigheder, fordi de ønsker at kunne udvise mennesker, hvis de bare to gange overtræder den danske straffelov – selv små forseelser skal kunne medføre administrativ udvisning.
Er det ikke glimrende? - de samme politikere bruger løs af skattekroner i den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik ved at melde Danmark ind i udkæmpelsen af krige langt fra vore breddegrader!
Jeg undrer mig over, at menneskesynet i det politiske miljø har ændret sig så afgørende i løbet af den sidste halve snes år. Den eneste forklaring, jeg ser, er, at vi i den grad er os selv nok. For at det ikke skal være løgn, så er det en holdning, der breder sig og desværre allerede er etableret i adskillige lande. Dertil kommer, at nynationalisterne logisk nok også vender sig mod at træde til med økonomisk bistand til de lande, der har rodet sig ud i store vanskeligheder, fordi de alt for sent opdagede den finansielle rovdyrmentalitet på finans- og boligmarkederne.
Lad dem ligge, som de har redt. Vi klarer os selv. Dette snævertsyn er heller ikke befordrende for freden. Når krybben er tom, bides hestene – og det går ud over føllene. Giv de sultne og arbejdsløse geværer og letfattelige slogans, og det bliver vanskeligt at styre udviklingen.
Det forekommer mig, at de historiske erfaringer er dårlige, når nationalistiske og populistiske holdninger får for stor udbredelse. Oplysning, kommunikation og debat må være de midler, der skal til for at bekæmpe vildfarelsen. Der skal udsyn og solidaritet til. Så kom ind i debatten!!
lørdag den 14. maj 2011
Så er den der igen!
Privatskoleeleverne klarer sig bedre til afgangsprøverne, forlyder det i medierne. Det er jo altid en god historie at puste til ilden i forbindelse med folkeskole kontra privatskole. I denne som i de fleste andre historier skal man tage det med ikke så forbehold, og for debattens skyld er der i det følgende generaliseret.
I den aktuelle historie skulle der være taget højde for social ulighed. Javel ja, men børnenes færdigheder og evner er ikke entydigt afhængig af forældrenes uddannelsesniveau, og det er derfor ikke så interessant at se på, hvordan forældrenes uddannelsesniveau er i forhold til deres børns præstationer i skolen. Børn af meget veluddannede forældre kan være lige så adfærdsvanskelige og forstyrrende for undervisningen som børn af forældre med en grunduddannelse og omvendt.
Det afgørende element er nemlig, at privat-, fri- og lilleskolerne selv bestemmer deres elevoptag, hvorimod folkeskolerne er forpligtet til at undervise alle de elever, der er i skolen.
Folkeskolerne er optaget af at udføre opgaven med at undervise alle bedst muligt og har en række muligheder for at hjælpe elever med mindre eller større vanskeligheder i denne forbindelse, og det koster alt sammen på alle ledder og kanter. Privatskolerne kan derimod blot afvise elever med vanskeligheder, som de ikke umiddelbart er i stand til hjælpe – og de gør det! Bl.a. derfor kommer de i statistikkerne ud med resultater, der ser bedre ud end folkeskolernes.
Vis mig den privatskole, som beholder elever, der gang på gang forstyrrer undervisningen eller ikke kan følge undervisningen. Jeg er sikker på, at forældrene på mere eller mindre pæne måder får besked om at flytte poden – gerne til en folkeskole, som jo skal tage sig af problemet.
Udgiften pr. elev i privatskolerne er mindre end i folkeskolen, men læg forældrebetalingen til og træk udgifterne i den inkluderende specialundervisning fra og se, hvordan forskellen mindskes betydeligt. Dertil kommer, at såfremt man også opgør privatskolernes træk på den eksterne service i kommunerne som fx center for undervisningsmidler, skolesundhedstjeneste og psykologisk-pædagogisk bistand og tillægger denne ydelse pr. elev, så vil resultatet formentlig vise, at det er nogenlunde lige billigt på de to skoletilbud.
Ydermere er folkeskolerne de senere år under den borgerlige-liberale regering blevet forpestet med forskellige bureaukratiske forpligtelser, som de private skoler ikke behøver at følge, ligesom overenskomsten i den private afdeling er anderledes og naturligt nok ikke tager højde for de opgaver, som folkeskolen skal løse, og derfor underviser lærerne på privatskolerne måske 1-2 lektioner mere end folkeskolelærerne pr. uge. Endelig tror jeg ikke, at klassekvotienterne i privatskolerne er på samme høje niveau som i folkeskolerne.
Men lad derefter være med at udstille folkeskolen som et dårligt undervisningstilbud til de kommende generationer. Det er i folkeskolen, at børn med forskellig baggrund møder hinanden, lærer hinanden at kende og dermed får den bedst mulige ballast til at videreføre og -udvikle samfundet.
I den aktuelle historie skulle der være taget højde for social ulighed. Javel ja, men børnenes færdigheder og evner er ikke entydigt afhængig af forældrenes uddannelsesniveau, og det er derfor ikke så interessant at se på, hvordan forældrenes uddannelsesniveau er i forhold til deres børns præstationer i skolen. Børn af meget veluddannede forældre kan være lige så adfærdsvanskelige og forstyrrende for undervisningen som børn af forældre med en grunduddannelse og omvendt.
Det afgørende element er nemlig, at privat-, fri- og lilleskolerne selv bestemmer deres elevoptag, hvorimod folkeskolerne er forpligtet til at undervise alle de elever, der er i skolen.
Folkeskolerne er optaget af at udføre opgaven med at undervise alle bedst muligt og har en række muligheder for at hjælpe elever med mindre eller større vanskeligheder i denne forbindelse, og det koster alt sammen på alle ledder og kanter. Privatskolerne kan derimod blot afvise elever med vanskeligheder, som de ikke umiddelbart er i stand til hjælpe – og de gør det! Bl.a. derfor kommer de i statistikkerne ud med resultater, der ser bedre ud end folkeskolernes.
Vis mig den privatskole, som beholder elever, der gang på gang forstyrrer undervisningen eller ikke kan følge undervisningen. Jeg er sikker på, at forældrene på mere eller mindre pæne måder får besked om at flytte poden – gerne til en folkeskole, som jo skal tage sig af problemet.
Udgiften pr. elev i privatskolerne er mindre end i folkeskolen, men læg forældrebetalingen til og træk udgifterne i den inkluderende specialundervisning fra og se, hvordan forskellen mindskes betydeligt. Dertil kommer, at såfremt man også opgør privatskolernes træk på den eksterne service i kommunerne som fx center for undervisningsmidler, skolesundhedstjeneste og psykologisk-pædagogisk bistand og tillægger denne ydelse pr. elev, så vil resultatet formentlig vise, at det er nogenlunde lige billigt på de to skoletilbud.
Ydermere er folkeskolerne de senere år under den borgerlige-liberale regering blevet forpestet med forskellige bureaukratiske forpligtelser, som de private skoler ikke behøver at følge, ligesom overenskomsten i den private afdeling er anderledes og naturligt nok ikke tager højde for de opgaver, som folkeskolen skal løse, og derfor underviser lærerne på privatskolerne måske 1-2 lektioner mere end folkeskolelærerne pr. uge. Endelig tror jeg ikke, at klassekvotienterne i privatskolerne er på samme høje niveau som i folkeskolerne.
Men lad derefter være med at udstille folkeskolen som et dårligt undervisningstilbud til de kommende generationer. Det er i folkeskolen, at børn med forskellig baggrund møder hinanden, lærer hinanden at kende og dermed får den bedst mulige ballast til at videreføre og -udvikle samfundet.
mandag den 9. maj 2011
Stop nu – mens legen er god
Jeg forstår godt, at de radikale føler sig stedmoderligt behandlet af S og SF. Det ligner ikke noget at invitere til regeringssamarbejde samtidig med, at man peger på væsentlige politikområder som økonomi og indvandring, hvor man lader klart forstå, at netop dér skal man bare rette ind – på de områder får man ingen indflydelse.
Det skal man da reagere på på et eller andet tidspunkt, hvis modparten ikke er til at rokke ved en fornuftig dialog.
Det er så sket nu, og alle, som ønsker sig en ny regering, bliver enten forvirrede eller forargede.
Jeg synes, der er god fornuft i at droppe blokpolitikken og komme tilbage til samarbejdspolitikken, som ganske vist er noget mere besværlig og tung, men til gengæld mere demokratisk og bedre i stand til at frembringe brede løsninger end blokpolitikken.
De radikale har nu spillet med musklerne og krystalklart vist, at de ønsker samarbejde om politik, men samtidig sået tvivl om, hvorvidt Danmark får en regering med et rødligt skær efter folketingsvalget.
Det er ærgerligt, men samtidig et vink med en vognstang til S og SF om at komme med nogle ordentlig bud på en anden økonomisk politik end den nuværende regerings. Kom i gang med udarbejdelsen, lyt til økonomer som Jesper Jespersen og ligesindede, som peger på andre økonomiske modeller end maskinstrøgne-økonomerne, som ikke tager hensyn til virkeligheden, men arbejder ud fra et forudsigeligt facit.
Sluttelig er det også et kraftigt vink til S og SF om at forlade Sass-doktrinen, men komme ud af busken og vise, at også politikere kan arbejde sig ud af krisen.
Det skal man da reagere på på et eller andet tidspunkt, hvis modparten ikke er til at rokke ved en fornuftig dialog.
Det er så sket nu, og alle, som ønsker sig en ny regering, bliver enten forvirrede eller forargede.
Jeg synes, der er god fornuft i at droppe blokpolitikken og komme tilbage til samarbejdspolitikken, som ganske vist er noget mere besværlig og tung, men til gengæld mere demokratisk og bedre i stand til at frembringe brede løsninger end blokpolitikken.
De radikale har nu spillet med musklerne og krystalklart vist, at de ønsker samarbejde om politik, men samtidig sået tvivl om, hvorvidt Danmark får en regering med et rødligt skær efter folketingsvalget.
Det er ærgerligt, men samtidig et vink med en vognstang til S og SF om at komme med nogle ordentlig bud på en anden økonomisk politik end den nuværende regerings. Kom i gang med udarbejdelsen, lyt til økonomer som Jesper Jespersen og ligesindede, som peger på andre økonomiske modeller end maskinstrøgne-økonomerne, som ikke tager hensyn til virkeligheden, men arbejder ud fra et forudsigeligt facit.
Sluttelig er det også et kraftigt vink til S og SF om at forlade Sass-doktrinen, men komme ud af busken og vise, at også politikere kan arbejde sig ud af krisen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
