Kronikkommentar "Vi reducerer tilværelsen til et tal"

Kronikken i Politiken i dag den 28. juni 201 ”Vi reducerer tilværelsen til et tal” af Peder Worning er bestemt anbefalelsesværdig læsning:

http://politiken.dk/debat/kroniker/

'Målbar. Teknologi og målbare statistikker har overtaget og forsimplet vores moderne samfund. Alt kan og bør ikke reduceres til tal.
Man bør overveje, om vi er tjent med det forenklede billede af virkeligheden, som målinger som regel viser.'

Tak til kronikøren og Politiken for denne tankevækkende kronik. Det er ikke rart,at alt gøres op i målbare størrelser - gerne penge og regnskaber, hvor bundlinien helst skal vise vækst. Markedsgørelsen har desværre i alt for lang tid haft kronede dage, og det har skadet det menneskelige livssyn, som er blevet materialiseret. Dejligt, at en naturvidenskabelig forsker har sans for og gør op med uvæsenet.

Besparelseskataloget for Ballerup Kommune 2011-1214.

Først en tak til Socialdemokraterne i Ballerup for et godt initiativ med henblik på at orientere om Ballerup Kommunes økonomi i de kommende 3-4 år. Fremmødet i Cafe Thorslund var ganske pænt, men der var nok ikke mange – som undertegnede – ikke-medlemmer til stede. Det var jo ikke socialdemokraternes skyld, så derfor ros til dem for initiativet.
Mødet blev i øvrigt indledt af en repræsentant fra Socialdemokraternes ledelse, som fortalte lidt om baggrunden for besparelsesforslagene herunder den økonomiske krise, Europa står overfor. Han undlod heller ikke at komme ind på sammenligninger mellem VKOs 'genopretningsplan' og S-SFs ”Fair Løsning”. Men jeg forstår fortsat ikke, hvordan de 15 mia. skal finansieres, når arbejdstiden sættes op med 1 time om ugen med fuld kompensation? - Men det er nok en anden fortælling.

Det vedtagne budget for kommunen lyder på omkring 3 mia. kr., og sparekataloget anviser besparelsesforslag fra ca. 150 mill. kr. stigende til ca. 220 mill. kr. i 2014. Det svarer til 5-7 %, og det lyder jo ikke af alverden og burde kunne nås.
Jeg vil nu alligevel mene, at der er tale om besparelser, som afgjort vil kunne mærkes af alle borgere i hverdagen, fordi kommunernes budgetter simpelthen er for små ift. de opgaver, de har, og derfor vil selv små procentuelle besparelser nu mærkes voldsomt for den enkelte.
Det forekommer mig, at det ikke længere vil være 'sjovt' hverken at blive gammel eller være ung i Ballerup.
For de ældres vedkommende forslås det at pensionistudflugter skæres helt væk, at forskellige lokale aktiviteter beskæres voldsomt eller helt forsvinder, at hjemmeplejen reduceres, fx skal der 'kun' gøres rent hver tredje uge i stedet for hver anden uge, og det samme gælder for linnedskift – jamen, er det ikke mageløst, hvis sådanne forringelser vedtages?

Jeg må bestemt gå ud fra, at seniorrådet kommer på barrikaderne i denne forbindelse.

Undervisningen i folkeskolerne går heller ikke ram forbi, idet der planlæges med stillingsnedlæggelser, reduktion af timetallet, så det bliver vanskeligt at overholde minimumstimetallet for eleverne. Dertil kommer forringelser på pasningsordningerne hele kompasset rundt fra de yngste til de ældste i form af nednormeringer på personalesiden.
På biblioteksområdet er der også fatale forslag, og de rammer alle aldersgrupper.
Der er mange flere uhyrligheder, som den enkelte kan orientere sig om via kommunens hjemmeside og nogle klik med med musen.

Hvem får så skylden for denne elendighed? - Ikke uventet regeringen med dens 'genopretningsplan' (heller ikke uretfærdigt!), finanskrisen med de manglende selskabsskatter og udligningsordningen ifm. kommunalreformen.

Socialdemokraternes gruppeformand, Tom Nielsen, spurgte retorisk, om vi ikke bare kunne passe vores og lade de andre passe deres? Hans eget svar var, at det kunne vi jo ikke, fordi finansministeren truede med en kollektiv bøde på 3 mia. kr., hvis kommunerne ikke overholdt den indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
Ballerup Kommune udgjorde 1/100 af denne aftale og ville dermed komme til at bøde med 30 mill. kr.

Hvis det er rigtigt, så er det da et godt alternativ samtidig med, at det understreger protesten over de tåbelige besparelser, som egentlig ikke er så store – set i det store perspektiv – men rammer den enkelte så hårdt, at de kalder på civil ulydighed.

Kommentar til Helle Thorning-Schmidts udmelding til den rigtige fagbevægelse ifm ”Fair løsning” mht. at 'finde' 15 mia. kr.

Jeg mener at kunne huske, at tidl. LO-formand Thomas Nielsen i sin afskedstale sagde noget om, at "..vi har sejret ad helvede til.." Jeg er ikke sikker på, at han har tænkt på denne situation, men ordene har vel fået ny aktualitet. Omkostningsniveauet i DK ser ud til at være blevet (alt) for højt i forhold til vore konkurrenters. Dertil kommer bankers og andre finansieringsvirksomheders grådighed og (alt) for stor lyst til at afprøve vidtløftige såkaldte finansieringsprodukter, som udelukkende går ud på at kapitalisere sparekroner på bekostning af andres måske surt opsparede midler - fremfor at styrke en konkret produktion.
Kombinationen har virkelig lagt gift for vor såvel velstand som velfærd.
VKO-regeringen har ikke evnet (eller villet?) gøre noget effektivt ved denne ulyksalige situation, og vi kan kun håbe på, at regeringsalternativet af S, SF og B med støtte fra Ø evner at gøre det bedre. Efterhånden som valget nærmer sig, bliver alternativets initiativer stadig mere konkrete, og man kan håbe, at visionerne også kommer med i voksende omfang.
Meldingen fra statsministerkandidaten er på sin plads, og de rigtige fagforeninger må helt sikkert være på dubberne og finde deres plads for at trække reguleringerne i den rigtige retning. Der forestår en meget stor formidlingsopgave foran parterne.

Hvor dumme skal vi blive, inden vi igen kan se fremad?

VKO-blokkens såkaldte genopretningsplan viser klart, at menneskesynet er præget af de små sko.

For det første er besparelserne på uddannelse og forskning helt uforståelige. De er præget af smålighed og en fuldstændig mangel på overblik. Hvad ligner det at fastholde koblingen mellem BNP og universitetsbevillingerne i krisetider, hvor væksten er negativ ??
Det svarer til at trække tænderne ud på vagthunden. Selv om vi måske er blevet fattigere, behøver vi ikke også at blive dummere.
Det er selvfølgelig nødvendigt at forlade den slags 'snusfornuftig bogholderlogik' og i stedet se opad. Der skal investeres, bevillingerne skal øges, og alle tanker om besparelser i denne forbindelse må anses for kætterske.

For det andet er ideen om at spare på børnetilskuddet hen i vejret, når vi netop har brug for at stimulere befolkningstilvæksten for at have arbejdskraft nok om 25 år til at betale til pensioner mm.
Ideen er ussel og har vokset i Dansk Folkepartis forhave og skal nu gøre det ud for en prydplante. Dansk Folkeparti har haft en (hævn)ønske om at ramme de tosprogede familier, fordi de tror, at netop denne gruppe fortsat lever med den overbevisning, at familien selv skal sørge for sine ældre. Det gør de naturligvis ikke mere, de har også indset det nyttige i en bevidst familieplanlægning.
Derimod ser det ud til, at VKO har skudt sig selv i foden, fordi det er i den 'rådne banan' eller Udkantsdanmark, at familier med mange børn findes. Man rammer altså helt ved siden af skiven og lader de svage og fattige betale en urimelig stor del af regningen.

For det tredje er hævntogtet rettet mod fagbevægelsen – først og fremmest i forbindelse med, at det bliver mere vanskeligt at optjene ret til dagpenge, og at der indføres en grænse for fradragsberettiget fagforeningskontingent.
Dertil kommer halveringen af den periode, hvor ledige kan oppebære dagpenge – en misforståelse i svær grad, fordi argumentet om, at det tilskynder de ledige til at få sig et arbejde, når de to år er ved at være forbi. Mageløst! De ledige, der er og vil komme, vil forblive ledige, fordi de først og fremmest kommer fra produktionserhvervene, og netop de arbejdspladser kommer ikke igen. De job, man vil have dem til at søge og besætte, vil ikke findes, når det kommer dertil. Derved kaster man folk ud i armod, fordi de sandsynligvis heller ikke vil være berettigede til at modtage kontanthjælp på grund af ægtefælles arbejdsindkomst og/eller formue, typisk bundet i en større eller – oftest – mindre friværdi.

Regeringens metaltræthed og støttehjulets rustangreb bliver mere og mere tydelig, og kuren er klar og enkel nok: De skal udskiftes – jo hurtigere, jo bedre.
Desværre føler jeg mig ikke helt overbevist om, at oppositionen vil være i stand til at gøre det så meget bedre, at vi kommer til at klappe i vore hænder, men det er alternativet, og det skal støttes.

En kommentar

Kære Clement B. Kjersgaard.

Som tidligere nævnt tilfældigt ved rødt lys idag: Tak for din kronik, hvor jeg er enig med dig meget langt hen ad vejen. Et samfund kan kendes og karakteriseres ved mangt og meget, bla. dets uddannelsessystem. Efter 10 år med en liberal regering og en centralisering uden lige, leverer vort uddannelsessystem desværre en skjult elitær sortering. Måtte din gode kronik vække nogle beslutningstagere!

Clememt B. Kjersgaard skrev en tankevækkende kronik i Politiken den 1. juni 2010: ”Eliten læser fortsat bøger”, og ovenstående var min kommentar på nettet til kronikken.

Hykleri med et menneskeligt ansigt?

Socialdemokraterne - eller suicidaldemokraterne, som ATS i Politiken kalder dem - er slet ikke de samme, som det var for bare 15 år siden. De er blevet mere borgerlige, ligesom Venstre er blevet mere 'sociale'. Begge partier har nærmet sig hverandre, og forskellene er blevet udviskede. Det hænger måske sammen med, at vi efterhånden har fået professionelle politikere, og det er bestemt ikke særlig godt. Det ender måske med, at statsministerposten skal gå på skift??

Hverken regering eller opposition er ikke og har ikke været troværdige i meget lang tid!!! I begge lejre findes der eksempler på hykleri eller utroværdighed.
Derimod findes der kun få eksempler på dette i topstyrede partier – ligesom i topstyrede eller diktaturstater – derfor kan de ofte få brede kredse i tale, fordi der her er en udbredt træthed over al den snak, der skal handling til! Men demokrati er ikke nemt, derfor skal der dialog til. Det er en simpel nødvendighed, og så må problemløsningen tage den tid, der er nødvendig og tilstrækkelig.

Politikere kan midlertid godt skifte standpunkt - 'lave en Jens Otto Krag' – hvis man er blevet klogere, men så skal de jo bekendtgøre dette. Har politikere imidlertid haft et meget markant standpunkt og givet højlydt udtryk for det, har de næsten smækket lågen i for at skifte standpunkt, og så bliver man utroværdig.

Værdi- og kontraktpolitikken har gjort sit til, at de meget markante udtalelser kommer frem, fordi man har jo værdier, ikke sandt? - Noget, der ikke gives køb på! - Det kan meget nemt blive et selvmål i politik. Selv værdier kan ændre sig for den enkelte, det er menneskeligt at kunne se på sager med klogere øjne.
Det gælder altså om at udtrykke sig med lidt blød kant, og det må så gå ud over propagandaeffekten og provokationen – måske er det derfor, at de radikale i rigtig mange år har været et mindre parti – til gengæld ofte med ret stor indflydelse???

Udkantsdanmark – paradigmeskift

Dette blogindlæg blev oprindelig skrevet som debatindlæg til Politiken den 7/5-10, men jeg har endnu ikke modtaget svar på, hvorvidt de vil bringe det. Min erfaring tilsiger, at nu bliver det nok ikke bragt.
"Topmødet" i vandtårnet i Tønder i weekenden kom ellers til konklusioner, der ligner nedenstående synspunkter. Det er da herligt!

Den rådne banan”, ”Det skæve Danmark” og der er sikkert andre betegnelser for det skræmmende scenario, der har optaget medierne de sidste uger (det begyndte vel med Weekendavisen for nogle måneder siden) om den kendsgerning, at områder i Danmark bliver affolket og skoler, institutioner samt butikker lukkes. Incitamenter til at blive boende endsige flytte dertil forsvinder. Men hvem kom først? Ægget eller hønen! - er vel det gode spørgsmål i denne sammenhæng??
Mange – såvel såkaldte almindelige mennesker som eksperter – giver i forskellige udtalelser deres bud på, hvad samfundet kan/bør/skal gøre, og således også undertegnede. Der foreslås udflytning af statslige arbejdspladser og støtte til iværksætteri i de befolkningstynde områder.
Jeg mener, at det så langtfra er tilstrækkeligt. Det tager umanerlig lang tid at flytte rundt på disse store arbejdspladser, og det skaber både usikkerhed og utilfredshed hos de ansatte. Frem for alt er det heller ikke givet, at det skaber befolkningstilvækst i de områder, man på den måde vil hjælpe.
Jeg tror, man skal forsøge at skabe langt bedre muligheder for at blive boende i de områder, der nu er truede.
Der skal ganske enkelt sættes ind med massive tilskud til de kommuner, som er ramte, så de ikke skal nedlægge skolerne, institutionerne og de øvrige nødvendige faciliteter, der gør, at mennesker bliver boende. Derved bevares også skattegrundlaget.
Mulighederne for at få kulturelle oplevelser skal bevares – og det kan fx ske ved, at skolerne også gives mulighed for at overtage forsamlingshusenes opgaver. Der skal investeres i intet mindre end fremragende kommunikationslinier på både det fysiske plan i form af gode transportmidler og på det digitale plan i form af hurtige og sikre bredbåndsforbindelser. Der skal på samme måde drages omsorg for, at uddannelsesinstitutioner placeres passende spredt rundt om i landet, så unge mennesker ikke behøver at flytte eller bruge lang tid til transport for at få en ungdomsuddannelse.
Måske kan disse initiativer ligefrem bevirke, at flere familier kan tiltrækkes og være med til at øge befolkningstallet.
Det er fantastisk vigtigt, at landet ikke bliver trukket skævt, så befolkningen kun bor i og omkring de 5- 7 større byer, som kan få lov til at have de store arbejdspladser; de mindre bysamfund skal derimod bevares. Den danske kultur har sine rødder dér.

Paradigmeskiftet består i ikke kun at centralisere og skabe store enheder på grund af økonomien. Vi skal bestemt ikke afvikle alt for at udvikle få større områder. 'Small is beautiful – but expensive'! -JA, og det må vi se i øjnene, for det er Danmark også.