Der er nu gået knapt et kvart år, siden der var valg til Europaparlamentet, men jeg savner meget at høre de danske folkevalgtes stemme her i landet. Jeg er sikker på, at de arbejder for sagerne sydpå, men var det nu ikke en idé at informere deres vælgere om, hvad de arbejder med, hvorfor de gør det, og hvordan de gør det.
Det sidste, jeg imidlertid har hørt fra den kant, er, at de har fået en lønforhøjelse på ca. 9.000 kr./måned. En lønforhøjelse, som mange her i ”provinsen” vil misunde dem og at de næsten skulle presses til at acceptere den – kun Søren Søndergård afslog at modtage den.
Men nu er misundelse en grim sag, så derfor vil det være mere interessant at få nogle situationsmeldinger om, hvordan den politiske situation er i parlamentet og ikke mindst hvilken betydning, det kan få i den danske samfundsdebat, som bevæger sig på niveauer fra religionsfrihed over muskelhunde til beklædningsfrihed.
Kære danske europaparlamentarikere: Giv lyd fra jer, så interessen for det europæiske kan styrkes her i Danmark – set med jeres øjne og sådan, som I efterlyste i valgkampen.
onsdag den 16. september 2009
mandag den 7. september 2009
Ti bud for dannelse og uddannelse i folkeskolen.
De 10 bud for fremtidens skole, udformet af det musiske udvalg i 1996, nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1995-96.
Disse ti bud har nu mere end 10 år på bagen, men de er - efter min mening - mere end nogensinde aktuelle. De burde være et obligatorisk opslag på enhver skoles indgangsdør.
Min opfordring skal være:
Læs, reflekter og efterlev.
Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.
(1. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.
(2. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må erkende, "at det eneste, vi ved, er, at vi intet ved". Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.
(3. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.
(4. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.
(5. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.
(6. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.
(7. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.
(8. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må erkende, at en skole udover at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb,, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.
(9. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx knstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.
(10. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
I udvalget deltog bl.a. Ole Albæk og Chresten Sloth Christensen, skoledirektører i henholdsvis Hirtshals og Skagen, Peter Bastian og Erik Clausen, kunstnere, Lars Bjørner og Jens Raahauge, skoleledere, Claus Meyer, kok, mm., Bente Scavenius og Rose Marie Tillisch, cand mag.'er, Poul Riis, overlæge.
[Kilde: "Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv", red.: Ejvind Sørensen,
udgivet af amtscentralerne i Danmark i samarbejde med undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, 1996.]
Demokrati er en samtale med ret til modsigelse. (Det musiske udvalg).
Disse ti bud har nu mere end 10 år på bagen, men de er - efter min mening - mere end nogensinde aktuelle. De burde være et obligatorisk opslag på enhver skoles indgangsdør.
Min opfordring skal være:
Læs, reflekter og efterlev.
Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.
(1. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.
(2. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må erkende, "at det eneste, vi ved, er, at vi intet ved". Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.
(3. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.
(4. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.
(5. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.
(6. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.
(7. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.
(8. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du må erkende, at en skole udover at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb,, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.
(9. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx knstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.
(10. bud for fremtidens skole/Det musiske udvalg)
I udvalget deltog bl.a. Ole Albæk og Chresten Sloth Christensen, skoledirektører i henholdsvis Hirtshals og Skagen, Peter Bastian og Erik Clausen, kunstnere, Lars Bjørner og Jens Raahauge, skoleledere, Claus Meyer, kok, mm., Bente Scavenius og Rose Marie Tillisch, cand mag.'er, Poul Riis, overlæge.
[Kilde: "Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv", red.: Ejvind Sørensen,
udgivet af amtscentralerne i Danmark i samarbejde med undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, 1996.]
Demokrati er en samtale med ret til modsigelse. (Det musiske udvalg).
fredag den 4. september 2009
FOLKESKOLEN SKAL TANKES OP
Vi har fået et måle- og vejesamfund, hvor alt skal dokumenteres og kontrolleres. Privatiseringen undergraver fællesskabet. Skolerne, lærerne og uddannelsen genrejses i fremskridtets skole, der er kulturelt funderet.
Det danske samfunds fælles værdiinstitutioner befinder sig i en vanskelig situation, som ikke blot kan tilskrives den aktuelle finanskrise. Vanskelighederne har været der et godt stykke tid, idet de tog deres begyndelse omkring årtusindskiftet.
De værdiinstitutioner, jeg tænker på, er hospitalerne, folkebibliotekerne, folkeskolerne og folkekirkerne.
Vanskelighederne blev forstærket af kommunalreformen, hvor nærdemokratiet fik en fuldtræffer under vandlinjen, og centralismen for alvor fik fat, idet bureaukraternes masse fik overtaget over de lokale kræfter.
De nye kommunalbestyrelser med deres store forvaltninger bliver i stadig højere grad styret af bureaukrater, der tænker tanker i elfenbenstårnene ud fra de forudsætninger, som de har fra deres akademiske uddannelser fra universiteter og de merkantile handelshøjskoler.
Denne djøficering har desværre spredt sig dybt ind i værdiskabende fagforvaltninger. Vi har fået et måle- og vejesamfund, hvor alt skal dokumenteres og kontrolleres ned i mindste detalje, hvilket går ud over løsningen af primæropgaverne.
AFDEMOKRATISERINGEN
Magten har flyttet sig væk fra de lokale folkevalgte råd til de offentlige direktioner og er blevet anonym. Dét udgør en stor fare for demokratiet.
Man kunne ønske sig andelsbevægelsen genoplivet, fordi den grundlæggende var lokalt forankret modsat den anonyme og djøficerede magt i private som offentlige direktioner. Den anonyme finansmagt taler vel sit eget utroværdige sprog?
Privatiseringen med dens markedsgørelse er et meget alvorligt anslag mod vores sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og kulturelle baggrund. I min optik begyndte det med privatiseringen af hospitalerne, hvorefter det langsomt, men sikkert er gledet over i uddannelsessystemet og nu også er på vej ind i folkebibliotekerne.
Men jeg tror på, at det endnu er muligt at forhindre, at fællesskabets grunduddannelser går samme vej som sundhedsvæsenet, hvis vi husker, at børn er vores råstof, som fremover skal give samfundet netop det særpræg, der adskiller Danmark fra det øvrige Europa i det nødvendige samarbejde.
Kultur udgør præcis den baggrund, som samfundet vil være utilstrækkeligt uden. Kombinationen børn og kultur indeholder slagkraften til at styrke fremtidens samfund i retning af større og bredere menneskelighed og muliggør opbygningen af en høj grad af tolerance, som er nødvendig i sandhedens øjeblikke.
FREMSKRIDTETS SKOLE
Det er i denne forbindelse nødvendigt at indtænke nye synsvinkler for folkeskolen, så den i langt højere grad tiltrækker og tiltaler lokalområdernes borgere, så de aktivt vælger de lokale folkeskoler – nærskolen og fremskridtets skole.
I fremskridtets skole vil det være nødvendigt at have opmærksomheden rettet mod det vigtige i kunsten at holde pauser – i det mindste at sænke hastigheden.
Derved bliver der tid til den nødvendige refleksion, så eleverne selv får mulighed for med professionel og voksen vejledning at træffe de valg, som de med mellemrum skal tage.
Det er nødvendigt, at fremskridtets skole hviler på udviklingen af nogle basale værdier fra den danske kulturarv – nogle værdier, der er blevet videreudviklet af det musiske udvalg omkring midten af 1990erne.
Værdierne taler i vidt omfang for sig selv, og iøvrigt mener jeg, at alle 10 bud (værdier) skal opslås ved indgangen til enhver nærskole, og de skal læses på baggrund af, at ’demokrati er en samtale med ret til modsigelse’. (Disse 10 bud vil kunne læses i et senere indlæg).
Dialogen – både den mundtlige og skriftlige – er altafgørende i det samfund, vi har nu og ikke mindst i det, der venter lige om hjørnet, hvis demokratiet skal opretholdes.
Det danske samfund er bygget på vestlige værdier, som igen har tråde bagud til oldtidens græske kultur. I vor globaliserede verden er det imidlertid nødvendigt at supplere disse traditionelle værdier med undervisning i kilde- og mediekritik.
KLÆDT PÅ TIL DEN VIRTUELLE VERDEN
Kommunikationen i dag og i morgen går lynhurtigt og er bogstaveligt talt grænseløs. Det er derfor helt essentielt, at fremtidens borgere er trænet i at forholde sig kritisk til de virkemidler, fremtidens udbydere af varer, reklamer, nyheder og viden vil benytte sig af for at skaffe sig brugere.
Den dialog, der opstår, når levende mennesker mødes med andre levende kan aldrig erstattes af chat eller andre højteknologiske måder at kommunikere på. Manipulation er en enorm og fatal risiko i den virtuelle verden, og det er nødvendigt at kunne beskytte sig imod sådanne kræfter. Det kan ikke gøres med forbud eller lignende. Det skal nødvendigvis være den enkelte borger, der skal kunne sikre sig, fordi hun/han har en viden om denne risiko og færdigheder til at imødegå den.
Dette nye felt er simpelthen så vigtigt, at grundskoleuddannelsen må forlænges med et år, så den omfatter børnehaveklasse til og med 10. skoleår. Kravene til kommunikationsdelen skal være så store, at der må arbejdes med dem gennem flere år, afpasset elevernes modenhed.
Kommunernes IT-satsning skal styrkes. Det er barokt, at der ikke er tilstrækkelige resurser til at vedligeholde og ajourføre det dyre isenkram.
Undervisningsministeriet og kommunerne skal have ros for, at de har været villige til at sikre resurser til at anskaffe udstyret, men kritik af, at der ikke er midler til at sikre vedligeholdelsen af maskiner og programmel. Såvel hard- som software belaster skolernes økonomi hårdt, når de nødvendige opdateringer skal indkøbes.
NYE ROLLER FOR SKOLERNE
Skolerne skal åbne nye fronter:
• De skal etablere sig som lokale kulturcentre, hvor først og fremmest alle nærområdets indbyggere har mulighed for dels at udfolde sig inden for praktisk taget alle former for aktiviteter, dels hente oplevelser i form af film, teater, foredrag o. lign.
Det er ønskeligt, at skolernes faciliteter kan udnyttes til kultur- og idrætstilbud efter skoletid. Målet er, at børn, unge og deres forældre, herunder de der ikke benytter eksisterende klub- og fritidstilbud, i stigende omfang vil deltage i kulturelle og sportslige aktiviteter.
Skolerne skal kort sagt åbnes for borgere, uden at der stilles krav om medlemskab af en forening/ klub i tillid til, at brugerne naturligvis vil være deres ansvar bevidst og behandle faciliteterne ordentligt.
Det vil også være en nærliggende mulighed at arrangere ’forældreskole’ og studiekredse, hvor de voksne får indsigt i dannelses- og uddannelsesmæssige forhold, så skole/hjemsamarbejdet hviler på fælles forudsætninger. Det vil kunne forebygge mange sociale og uddannelsesmæssige konflikter.
• Skolerne skal etablere et tæt samarbejde med lokale og regionale virksomheder inden for uddannelse, handel, service og produktion.
Dette samarbejde kan fx omfatte udveksling af medarbejdere med henblik på vidensdeling, erfaringsudveksling og gensidig praktik. Herved bliver det muligt at inddrage lokale/regionale gæstelærere, skabe undervisningsforløb med praktisk indhold samt mulighed for elevpraktik, hvor der kan udlægges tråde for den enkelte elevs fremtidsplaner. Skolerne skal også udnytte, hvis der er innovative virksomheder i lokalområdet.
• Skolerne skal etablere internationalt samarbejde så alle børneinstitutioner, skoler og biblioteker har en relation til en tilsvarende institution i EU, Norge, Island, Færøerne eller Grønland.
Der skal arbejdes med internationale relationer, så det bliver muligt at leve op til det gamle indianske ordsprog om at give børn og unge rødder og vinger.
I en tid hvor globaliseringen bliver stadig vigtigere i forhold til samhandel, økonomi og fred, er det lige så betydningsfuldt, at kulturmødet udvikles, så også sociale og åndelige resurser udveksles.
Børn og unge skal genopleve H.C. Andersens ord om ’at rejse er at leve’, og derfor må alle institutioner og skoler opbygge internationale relationer, så udveksling af elever med privat indkvartering finder sted.
Det vil gavne sprogindlæring og mellemfolkelig forståelse til gavn for fx integrationen. Internationale organisationers virke og opbygning skal samtidigt være et naturligt element i skolernes undervisning i historie og samfundsfag.
NY BREDDE I FOLKESKOLEN
Vi skal sikre, at eleverne tilbydes et højt fagligt niveau samtidig med, at de får mulighed for at specialisere sig inden for særlige kompetencefelter. Folkeskoleloven skal ændres, så et geografisk område ikke længere er tilknyttet en bestemt skole (som nu), men at området udvides, så der er 6-8 skoler tilknyttet området.
Derved bliver der flere nærskoler i området, så eleverne de syv første skoleår går i skole dér, hvor de bor, mens eleverne i 7.-10. klasse kan vælge mellem flere nærskoler med forskellige fagprofiler alt efter den enkelte elevs interessefelt.
Det er vigtigt, at de yngre elever kan bevare den nære tilknytning til det helt lokale miljø, hvor de bor og har deres kammeratskabskreds.
De ældre elever opdrages via denne model til at være opsøgende i forhold til deres behov og faginteresser, hvilket givetvis vil komme dem til gode i de efterfølgende uddannelsesforløb på såvel ungdomsuddannelserne som de mellemlange og videregående uddannelser.
Målet er at understøtte det enkelte barns ressourcer, kompetencer og engagement.
Den enkelte skoles fagprofil skal bestemmes under hensyn til lærerkollegiets kompetencer, det pædagogiske centers tilstand og faglokalernes tilstand.
Eksempler på lokale profilskoler kunne være:
• dansk og fremmedsprog
• naturfag
• de praktiske og håndværksmæs sige fag
• miljø og sundhed
• medier, kommunikation og samfund
• musisk kreative fag
Jeg tror, modellen vil medvirke til, at den øgede søgning til privatskolerne vil blive standset, fordi den lægger op til mangfoldighed og bredde – et kendetegn, som har karakteriseret folkeskolen gennem tiderne, men som den uheldigvis har mistet i neoliberalismens tid.
Nu vil folkets skole få mulighed for at leve op til sit navn. Fagligheden bliver styrket pga. fagretningerne – der bliver så at sige slået to fluer med ét smæk. Strukturen sikrer, at resurserne bliver anvendt med omhu.
BEDRE LÆRERUDDANNELSE
Også læreruddannelsen skal indtænkes. De studerende vil straks fra begyndelsen kunne arbejde i et nærmiljø med indsigt i de demokratiske processer herunder de tidligere omtalte ti grundlæggende værdier.
Læreruddannelsen skal være femårig, så det faglige niveau hæves, og de lærerstuderende skal ’på græs’ i et halvt år for at forebygge det såkaldte praksischok.
Det indebærer, at den enkelte lærerstuderende efter det tredje år tilknyttes en skole i en ansættelse med løn og varetager fx barselsskemaer, længerevarende vikariater og lignende. Ideen om undervisningsassistenter skal også indgå – enten som et alternativ eller som et supplement.
Som noget nyt skal de studerende have et nyt fag: pædagogik og neurologi. Her skal der undervises i den ny viden om hjernens udvikling – herunder den forskel, der er på pigers og drenges udvikling. Også teorierne om de ni intelligenser, læringsstile og den nyeste viden om didaktik og metodik skal indgå i større omfang, end det sker i dag.
LÆREREN GENOPREJST
Således udrustet vil lærerstoltheden kunne opbygges igen, og den svigtende tilgang til læreruddannelsen vil blive standset. Der vil stå respekt om de mennesker, der seriøst arbejder med børn og unge, demokrati og dannelse i det overskuelige nærmiljø.
Læreren vil have et så højt fagligt niveau, at alene det kunne formodes at skabe den fornødne respekt i videnssamfundet. Den grundige uddannelse vil øge enhver lærers selvværd, så fascinationen ved et af samfundets vigtigste erhverv vil blive øget – alt sammen forudsætninger for at nedbringe den truende lærermangel.
Spørgsmålet er nu, om samfundet har råd til at lade være med at støtte det dannelsesmæssige fællesskab, som folkets skole er? Har politikerne modet?
Det danske samfunds fælles værdiinstitutioner befinder sig i en vanskelig situation, som ikke blot kan tilskrives den aktuelle finanskrise. Vanskelighederne har været der et godt stykke tid, idet de tog deres begyndelse omkring årtusindskiftet.
De værdiinstitutioner, jeg tænker på, er hospitalerne, folkebibliotekerne, folkeskolerne og folkekirkerne.
Vanskelighederne blev forstærket af kommunalreformen, hvor nærdemokratiet fik en fuldtræffer under vandlinjen, og centralismen for alvor fik fat, idet bureaukraternes masse fik overtaget over de lokale kræfter.
De nye kommunalbestyrelser med deres store forvaltninger bliver i stadig højere grad styret af bureaukrater, der tænker tanker i elfenbenstårnene ud fra de forudsætninger, som de har fra deres akademiske uddannelser fra universiteter og de merkantile handelshøjskoler.
Denne djøficering har desværre spredt sig dybt ind i værdiskabende fagforvaltninger. Vi har fået et måle- og vejesamfund, hvor alt skal dokumenteres og kontrolleres ned i mindste detalje, hvilket går ud over løsningen af primæropgaverne.
AFDEMOKRATISERINGEN
Magten har flyttet sig væk fra de lokale folkevalgte råd til de offentlige direktioner og er blevet anonym. Dét udgør en stor fare for demokratiet.
Man kunne ønske sig andelsbevægelsen genoplivet, fordi den grundlæggende var lokalt forankret modsat den anonyme og djøficerede magt i private som offentlige direktioner. Den anonyme finansmagt taler vel sit eget utroværdige sprog?
Privatiseringen med dens markedsgørelse er et meget alvorligt anslag mod vores sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og kulturelle baggrund. I min optik begyndte det med privatiseringen af hospitalerne, hvorefter det langsomt, men sikkert er gledet over i uddannelsessystemet og nu også er på vej ind i folkebibliotekerne.
Men jeg tror på, at det endnu er muligt at forhindre, at fællesskabets grunduddannelser går samme vej som sundhedsvæsenet, hvis vi husker, at børn er vores råstof, som fremover skal give samfundet netop det særpræg, der adskiller Danmark fra det øvrige Europa i det nødvendige samarbejde.
Kultur udgør præcis den baggrund, som samfundet vil være utilstrækkeligt uden. Kombinationen børn og kultur indeholder slagkraften til at styrke fremtidens samfund i retning af større og bredere menneskelighed og muliggør opbygningen af en høj grad af tolerance, som er nødvendig i sandhedens øjeblikke.
FREMSKRIDTETS SKOLE
Det er i denne forbindelse nødvendigt at indtænke nye synsvinkler for folkeskolen, så den i langt højere grad tiltrækker og tiltaler lokalområdernes borgere, så de aktivt vælger de lokale folkeskoler – nærskolen og fremskridtets skole.
I fremskridtets skole vil det være nødvendigt at have opmærksomheden rettet mod det vigtige i kunsten at holde pauser – i det mindste at sænke hastigheden.
Derved bliver der tid til den nødvendige refleksion, så eleverne selv får mulighed for med professionel og voksen vejledning at træffe de valg, som de med mellemrum skal tage.
Det er nødvendigt, at fremskridtets skole hviler på udviklingen af nogle basale værdier fra den danske kulturarv – nogle værdier, der er blevet videreudviklet af det musiske udvalg omkring midten af 1990erne.
Værdierne taler i vidt omfang for sig selv, og iøvrigt mener jeg, at alle 10 bud (værdier) skal opslås ved indgangen til enhver nærskole, og de skal læses på baggrund af, at ’demokrati er en samtale med ret til modsigelse’. (Disse 10 bud vil kunne læses i et senere indlæg).
Dialogen – både den mundtlige og skriftlige – er altafgørende i det samfund, vi har nu og ikke mindst i det, der venter lige om hjørnet, hvis demokratiet skal opretholdes.
Det danske samfund er bygget på vestlige værdier, som igen har tråde bagud til oldtidens græske kultur. I vor globaliserede verden er det imidlertid nødvendigt at supplere disse traditionelle værdier med undervisning i kilde- og mediekritik.
KLÆDT PÅ TIL DEN VIRTUELLE VERDEN
Kommunikationen i dag og i morgen går lynhurtigt og er bogstaveligt talt grænseløs. Det er derfor helt essentielt, at fremtidens borgere er trænet i at forholde sig kritisk til de virkemidler, fremtidens udbydere af varer, reklamer, nyheder og viden vil benytte sig af for at skaffe sig brugere.
Den dialog, der opstår, når levende mennesker mødes med andre levende kan aldrig erstattes af chat eller andre højteknologiske måder at kommunikere på. Manipulation er en enorm og fatal risiko i den virtuelle verden, og det er nødvendigt at kunne beskytte sig imod sådanne kræfter. Det kan ikke gøres med forbud eller lignende. Det skal nødvendigvis være den enkelte borger, der skal kunne sikre sig, fordi hun/han har en viden om denne risiko og færdigheder til at imødegå den.
Dette nye felt er simpelthen så vigtigt, at grundskoleuddannelsen må forlænges med et år, så den omfatter børnehaveklasse til og med 10. skoleår. Kravene til kommunikationsdelen skal være så store, at der må arbejdes med dem gennem flere år, afpasset elevernes modenhed.
Kommunernes IT-satsning skal styrkes. Det er barokt, at der ikke er tilstrækkelige resurser til at vedligeholde og ajourføre det dyre isenkram.
Undervisningsministeriet og kommunerne skal have ros for, at de har været villige til at sikre resurser til at anskaffe udstyret, men kritik af, at der ikke er midler til at sikre vedligeholdelsen af maskiner og programmel. Såvel hard- som software belaster skolernes økonomi hårdt, når de nødvendige opdateringer skal indkøbes.
NYE ROLLER FOR SKOLERNE
Skolerne skal åbne nye fronter:
• De skal etablere sig som lokale kulturcentre, hvor først og fremmest alle nærområdets indbyggere har mulighed for dels at udfolde sig inden for praktisk taget alle former for aktiviteter, dels hente oplevelser i form af film, teater, foredrag o. lign.
Det er ønskeligt, at skolernes faciliteter kan udnyttes til kultur- og idrætstilbud efter skoletid. Målet er, at børn, unge og deres forældre, herunder de der ikke benytter eksisterende klub- og fritidstilbud, i stigende omfang vil deltage i kulturelle og sportslige aktiviteter.
Skolerne skal kort sagt åbnes for borgere, uden at der stilles krav om medlemskab af en forening/ klub i tillid til, at brugerne naturligvis vil være deres ansvar bevidst og behandle faciliteterne ordentligt.
Det vil også være en nærliggende mulighed at arrangere ’forældreskole’ og studiekredse, hvor de voksne får indsigt i dannelses- og uddannelsesmæssige forhold, så skole/hjemsamarbejdet hviler på fælles forudsætninger. Det vil kunne forebygge mange sociale og uddannelsesmæssige konflikter.
• Skolerne skal etablere et tæt samarbejde med lokale og regionale virksomheder inden for uddannelse, handel, service og produktion.
Dette samarbejde kan fx omfatte udveksling af medarbejdere med henblik på vidensdeling, erfaringsudveksling og gensidig praktik. Herved bliver det muligt at inddrage lokale/regionale gæstelærere, skabe undervisningsforløb med praktisk indhold samt mulighed for elevpraktik, hvor der kan udlægges tråde for den enkelte elevs fremtidsplaner. Skolerne skal også udnytte, hvis der er innovative virksomheder i lokalområdet.
• Skolerne skal etablere internationalt samarbejde så alle børneinstitutioner, skoler og biblioteker har en relation til en tilsvarende institution i EU, Norge, Island, Færøerne eller Grønland.
Der skal arbejdes med internationale relationer, så det bliver muligt at leve op til det gamle indianske ordsprog om at give børn og unge rødder og vinger.
I en tid hvor globaliseringen bliver stadig vigtigere i forhold til samhandel, økonomi og fred, er det lige så betydningsfuldt, at kulturmødet udvikles, så også sociale og åndelige resurser udveksles.
Børn og unge skal genopleve H.C. Andersens ord om ’at rejse er at leve’, og derfor må alle institutioner og skoler opbygge internationale relationer, så udveksling af elever med privat indkvartering finder sted.
Det vil gavne sprogindlæring og mellemfolkelig forståelse til gavn for fx integrationen. Internationale organisationers virke og opbygning skal samtidigt være et naturligt element i skolernes undervisning i historie og samfundsfag.
NY BREDDE I FOLKESKOLEN
Vi skal sikre, at eleverne tilbydes et højt fagligt niveau samtidig med, at de får mulighed for at specialisere sig inden for særlige kompetencefelter. Folkeskoleloven skal ændres, så et geografisk område ikke længere er tilknyttet en bestemt skole (som nu), men at området udvides, så der er 6-8 skoler tilknyttet området.
Derved bliver der flere nærskoler i området, så eleverne de syv første skoleår går i skole dér, hvor de bor, mens eleverne i 7.-10. klasse kan vælge mellem flere nærskoler med forskellige fagprofiler alt efter den enkelte elevs interessefelt.
Det er vigtigt, at de yngre elever kan bevare den nære tilknytning til det helt lokale miljø, hvor de bor og har deres kammeratskabskreds.
De ældre elever opdrages via denne model til at være opsøgende i forhold til deres behov og faginteresser, hvilket givetvis vil komme dem til gode i de efterfølgende uddannelsesforløb på såvel ungdomsuddannelserne som de mellemlange og videregående uddannelser.
Målet er at understøtte det enkelte barns ressourcer, kompetencer og engagement.
Den enkelte skoles fagprofil skal bestemmes under hensyn til lærerkollegiets kompetencer, det pædagogiske centers tilstand og faglokalernes tilstand.
Eksempler på lokale profilskoler kunne være:
• dansk og fremmedsprog
• naturfag
• de praktiske og håndværksmæs sige fag
• miljø og sundhed
• medier, kommunikation og samfund
• musisk kreative fag
Jeg tror, modellen vil medvirke til, at den øgede søgning til privatskolerne vil blive standset, fordi den lægger op til mangfoldighed og bredde – et kendetegn, som har karakteriseret folkeskolen gennem tiderne, men som den uheldigvis har mistet i neoliberalismens tid.
Nu vil folkets skole få mulighed for at leve op til sit navn. Fagligheden bliver styrket pga. fagretningerne – der bliver så at sige slået to fluer med ét smæk. Strukturen sikrer, at resurserne bliver anvendt med omhu.
BEDRE LÆRERUDDANNELSE
Også læreruddannelsen skal indtænkes. De studerende vil straks fra begyndelsen kunne arbejde i et nærmiljø med indsigt i de demokratiske processer herunder de tidligere omtalte ti grundlæggende værdier.
Læreruddannelsen skal være femårig, så det faglige niveau hæves, og de lærerstuderende skal ’på græs’ i et halvt år for at forebygge det såkaldte praksischok.
Det indebærer, at den enkelte lærerstuderende efter det tredje år tilknyttes en skole i en ansættelse med løn og varetager fx barselsskemaer, længerevarende vikariater og lignende. Ideen om undervisningsassistenter skal også indgå – enten som et alternativ eller som et supplement.
Som noget nyt skal de studerende have et nyt fag: pædagogik og neurologi. Her skal der undervises i den ny viden om hjernens udvikling – herunder den forskel, der er på pigers og drenges udvikling. Også teorierne om de ni intelligenser, læringsstile og den nyeste viden om didaktik og metodik skal indgå i større omfang, end det sker i dag.
LÆREREN GENOPREJST
Således udrustet vil lærerstoltheden kunne opbygges igen, og den svigtende tilgang til læreruddannelsen vil blive standset. Der vil stå respekt om de mennesker, der seriøst arbejder med børn og unge, demokrati og dannelse i det overskuelige nærmiljø.
Læreren vil have et så højt fagligt niveau, at alene det kunne formodes at skabe den fornødne respekt i videnssamfundet. Den grundige uddannelse vil øge enhver lærers selvværd, så fascinationen ved et af samfundets vigtigste erhverv vil blive øget – alt sammen forudsætninger for at nedbringe den truende lærermangel.
Spørgsmålet er nu, om samfundet har råd til at lade være med at støtte det dannelsesmæssige fællesskab, som folkets skole er? Har politikerne modet?
tirsdag den 25. august 2009
Skændigt eksempel på markedsgørelsen i uddannelsessystemet
Det hæderkronede gymnasium Metropolitanskolen, som i år kan fejre 800 års fødselsdag/jubilæum, lukker og slukker næste år, idet "Metro" fusionerer med et andet hovedstadsgymnasium, Øster Borgerdyd, til et nyt gymnasium Gefion.
Gefion skal have en "bedre" beliggenhed i nærheden af Østre Anlæg på Østerbro, og bydelen Nørrebro mister hermed sit gymnasium. Metropolitanskolen har gennem en årrække kæmpet mod et faldende elevtal.
Årsagen skal findes i et - ganske uretfærdigt - mindre godt ry.
Som tidligere bestyrelsesmedlem har jeg kendskab til, at lærere og ledelse på Metropolitanskolen har udført/udfører et fremragende arbejde, hvor de med ildhu og engagement medvirker til, at unge bryder den sociale arv og kommer videre i uddannelsessystemet - det kan ikke påskønnes nok.
Men det sker tilsyneladende ikke.
Det lykkedes faktisk at vende et faldende elevtal til fremgang takket være medarbejdernes indsats og ikke mindst elevernes. De er nemlig glade for deres gymnasium, som giver dem en masse muligheder og viden. "Mund-til-øre-effekten" begyndte at virke, men desværre for sent, fordi en ny forhindring opstod.
Sammen med kommunalreformen og amternes nedlæggelse blev gymnasierne i kongeriget selvejende institutioner og underlagt markedet, hvilket bl.a.betød, at der indførtes taxameterøkonomi efter 2 parametre, dels efter antal optagne elever, dels efter antal beståede elever (studenter) efter tre år. Endvidere blev bestyrelsen semiprofessionel med en lønnet formand.
Det forekommer klart, at et gymnasium, som modtager elever fra andre sociale lag end de velstående og uddannelsesvante, vil få et større frafald end eksempelvis Gl. Hellerup Gymnasium, Rysensteens Gymnasium og andre tilsvarende.
Derved oparbejdes et underskud (de andre akkumulerer overskud), og derfor bliver markedsbeslutningen at lukke og fusionere med et andet trængt hovedstadsgymnasium (trængt, fordi dets lokaler er for små til at rumme det nødvendige og tilstrækkelige antal elever i klasserne).
Det er efter min mening helt tåbeligt, at markedsgørelsen på denne måde bliver et slag i ansigtet på de medarbejdere og ledelse, som engageret arbejder med integration, nedbrydning af uddannelsesmæssige barrierer, sociale forhold og tager ansvar for, at unge motiveres for uddannelse og giver dem den nødvendige viden og dannelse.
Markedsgørelse passer meget dårligt med dannelse og uddannelse. Jeg græmmes over, at det har vist sig at være den eneste udvej at lukke og fusionere to gymnasier for at overleve på markedsvilkår!
Markedet og samfundet lukker en 800 år gammel kulturel institution - så rige er vi.
Gefion skal have en "bedre" beliggenhed i nærheden af Østre Anlæg på Østerbro, og bydelen Nørrebro mister hermed sit gymnasium. Metropolitanskolen har gennem en årrække kæmpet mod et faldende elevtal.
Årsagen skal findes i et - ganske uretfærdigt - mindre godt ry.
Som tidligere bestyrelsesmedlem har jeg kendskab til, at lærere og ledelse på Metropolitanskolen har udført/udfører et fremragende arbejde, hvor de med ildhu og engagement medvirker til, at unge bryder den sociale arv og kommer videre i uddannelsessystemet - det kan ikke påskønnes nok.
Men det sker tilsyneladende ikke.
Det lykkedes faktisk at vende et faldende elevtal til fremgang takket være medarbejdernes indsats og ikke mindst elevernes. De er nemlig glade for deres gymnasium, som giver dem en masse muligheder og viden. "Mund-til-øre-effekten" begyndte at virke, men desværre for sent, fordi en ny forhindring opstod.
Sammen med kommunalreformen og amternes nedlæggelse blev gymnasierne i kongeriget selvejende institutioner og underlagt markedet, hvilket bl.a.betød, at der indførtes taxameterøkonomi efter 2 parametre, dels efter antal optagne elever, dels efter antal beståede elever (studenter) efter tre år. Endvidere blev bestyrelsen semiprofessionel med en lønnet formand.
Det forekommer klart, at et gymnasium, som modtager elever fra andre sociale lag end de velstående og uddannelsesvante, vil få et større frafald end eksempelvis Gl. Hellerup Gymnasium, Rysensteens Gymnasium og andre tilsvarende.
Derved oparbejdes et underskud (de andre akkumulerer overskud), og derfor bliver markedsbeslutningen at lukke og fusionere med et andet trængt hovedstadsgymnasium (trængt, fordi dets lokaler er for små til at rumme det nødvendige og tilstrækkelige antal elever i klasserne).
Det er efter min mening helt tåbeligt, at markedsgørelsen på denne måde bliver et slag i ansigtet på de medarbejdere og ledelse, som engageret arbejder med integration, nedbrydning af uddannelsesmæssige barrierer, sociale forhold og tager ansvar for, at unge motiveres for uddannelse og giver dem den nødvendige viden og dannelse.
Markedsgørelse passer meget dårligt med dannelse og uddannelse. Jeg græmmes over, at det har vist sig at være den eneste udvej at lukke og fusionere to gymnasier for at overleve på markedsvilkår!
Markedet og samfundet lukker en 800 år gammel kulturel institution - så rige er vi.
mandag den 10. august 2009
Hvor er cenrum-venstrefløjen?
Per Michael Jespersen skriver isignatur i POL den 23. juli 2009 :
”Helle & Co. kunne jo kopiere Cepos”.
Min kommentar er:
Det var dog befriende – at det nu er blevet skrevet. Hvor er centrum-venstrefløjens nye melodi, efter de liberale halvhjertet har overtaget den socialdemokratiske idé?
Stor tak til Per Michael Jespersen, som giver en klar anvisning: Se at få etableret en professionelt modvægt til den borgerlige Cepos og gerne med fagbevægelsens økonomiske hjælp. De er de eneste, der har penge i den familie.
Lad os få nogle visionære ideer og tanker præsenteret - det er for fattigt altid at komme halsende bagefter. Det er vigtigt at udfylde rummet efter Svend Auken.
Cevea og ugebrevet A4 er gode og visionære, men kendskabet til dem skal udbygges og ikke mindst synliggøres i den grad – især Cevea.
Kom nu i gang, så debatten og ikke mindst dagsordenerne kan blive på på centrum-venstrefløjens præmisser. God vind!
”Helle & Co. kunne jo kopiere Cepos”.
Min kommentar er:
Det var dog befriende – at det nu er blevet skrevet. Hvor er centrum-venstrefløjens nye melodi, efter de liberale halvhjertet har overtaget den socialdemokratiske idé?
Stor tak til Per Michael Jespersen, som giver en klar anvisning: Se at få etableret en professionelt modvægt til den borgerlige Cepos og gerne med fagbevægelsens økonomiske hjælp. De er de eneste, der har penge i den familie.
Lad os få nogle visionære ideer og tanker præsenteret - det er for fattigt altid at komme halsende bagefter. Det er vigtigt at udfylde rummet efter Svend Auken.
Cevea og ugebrevet A4 er gode og visionære, men kendskabet til dem skal udbygges og ikke mindst synliggøres i den grad – især Cevea.
Kom nu i gang, så debatten og ikke mindst dagsordenerne kan blive på på centrum-venstrefløjens præmisser. God vind!
mandag den 3. august 2009
Markedsgørelsen af folkeskolen:
I nedenstående refleksioner om emnet falder det mig naturligt at begynde med de administrative, som er det kommunalpolitikerne dybest set lægger vægt på, selv om de siger noget andet.
Vil indførelsen af kontraktstyring og resultatløn medføre, at skolelederne i så høj grad forfølger kontraktens opstillede mål, at andre ikke-kontraktopstillede mål, men nok så vigtige mål bliver nedprioriterede?
Når man fokuserer og sætter spot på særlige programpunkter, bliver øvrige emner i periferien uskarpe og i værste fald usete.
Jeg synes, at en umiddelbar sammenligning med bankdirektørers delvise resultataflønning med optioner kan forekomme som et skræmmende eksempel.
Skal folkeskolen drives som en virksomhed eller som en dannelses- og uddannelsesinstitution?
Det har endnu ikke vist sig, at udlægningen af den enkelte skoles hele budget giver det løft og råderum i pædagogikken, som blev stillet i udsigt – tværtimod er såvel timetal, bygninger, rengøring og materialer udsat for nedskæringer for slet ikke at tale om skoler, der på grund af vigende elevtal, ned- eller sammenlægges med naboskoler til gene for elever og forældre. Mange medarbejdere skal de enten forflyttes, eller de får langt til ledelsen. Folkeskolens flade struktur bliver nedbrudt, og opbygningen af en mere hierarkisk og bureaukratisk struktur er begyndt.
Mere hierarki og bureaukrati øger som oftest udgifterne.
Dernæst nogle pædagogiske og didaktiske betragtninger:
Selvfølgelig skal eleverne beherske de elementære færdigheder som læsning, regning og skrivning. Det er der ingen grund til at opholde sig ved.
Det, der skal debatteres, er, hvor meget i de øvrige fag, de skal beherske her og nu. Der er nogle basale færdigheder i alle fag, som er nødvendige at beherske eller i hvert fald have kendskab til.
Det nye er, at læreren – der som en konsekvens af ovenstående skal tage ordet og give eleverne disse grundlæggende kompetencer – ikke længere har den magt, der er i at vide
noget, som eleverne ikke ved, fordi informationerne og viden generelt nu er allemands eje.
Læreren skal lade eleverne få det sidste ord inden afleveringen af projektet. Bedømmelsen skal involvere en eller flere faglærere og – ikke mindst – eleverne, som en del af den demokratiske dannelse.
Informationerne bliver ajourført i en uendelighed, og det er ikke længere muligt for de traditionelle undervisningsmidler at følge med i denne informationseksplosion. Lærerne skal derfor rette deres opmærksomhed mod det nye begreb ”didaktisk design”, som indeholder didaktikkens traditionelle elementer plus viden og overvejelser om, hvordan eleverne håndterer anvendelsen af de nye videnskilder, som teknologien åbner.
Hvordan virker programmers udformning på eleverne? - hvordan påvirker undervisningsmaterialerne elevernes synsindtryk?? - Relationen mellem lærer og elev skal også medtænkes.
Begrebet ”kildekritik” bliver stadig mere nødvendigt at forholde sig til, når projekterne formuleres, undersøges og formidles.
Sådan har det vel egentlig altid været, men nu og fremover er det en uomgængelig nødvendighed for læreren at forholde sig til. Formål og udvælgelse af emner i det enkelte fag er ikke tilstrækkeligt længere. Det er ikke nok at benytte en lærebog, selv om den er nok så god og korrekt opbygget – så er den forældet, inden udgivelsen. Der skal mere til!
Det kræver, at eleverne er dannede, at de er selvstændige og kritiske, og at de er bevidste om egne styrker og svagheder.
Det er her, folkeskolens store opgave ligger, nemlig at bygge på og videreudvikle den dannelse, eleverne har med hjemmefra.
På bjerget hersker for tiden en opfattelse af, at det er nyttigt at have en paratviden inden for et stort felt. Det er dybt forældet, og det afspejles jo i kopiering af det angelsaksiske uddannelsessystem med multiple-choice-prøver, og det hjælper ikke, at prøverne gøres adaptive, for det er fortsat den forældede paratviden, der forsøges testet.
Det er et dyrt system, og hvad der er værre – det er nyttesløst. Vis lærerne den tillid at lade dem om at teste eleverne i de grundlæggende færdigheder på den måde, der passer passer ind i de lokale læringsmiljøer og -stile.
Man kan næsten sige det samme om de snart mange kanon'er, der er udarbejdet. De kan være fine og er en del af dannelseselementet, men de afspejler dog kun den pågældende arbejdsgruppes dannelse og værdier. Derved kan de kun blive et supplement til den dannelse, der er foregået i hjemmet og i den lokale skole.
Som Sten Hegler engang formulerede det – godt nok i en ganske anden sammenhæng – at det normale har vide rammer, så vil jeg i dag foreslå, at folkeskoleloven skal udstikke nogle rammer, hvor der er højt til loftet sådan, at der lokalt bliver et kreativt råderum til at drøfte værdier på baggrund af såvel generelle danske kultur som den lokale.
Herved sikres, at eleverne forlader barn- og ungdommen med et dannelsespotentiale, der har en god chance for at gøre dem til hele mennesker samtidig med, at risikoen for at skabe forhutlede og forarmede mennesker mindskes betydeligt.
De gives rødder og vinger, således at stoltheden over det, de kommer fra, bliver et platform til at udforske den øvrige verden samtidig med, at rødderne sikrer, at de ikke vælter i vinden – og skrot så markedsgørelsen!
Vil indførelsen af kontraktstyring og resultatløn medføre, at skolelederne i så høj grad forfølger kontraktens opstillede mål, at andre ikke-kontraktopstillede mål, men nok så vigtige mål bliver nedprioriterede?
Når man fokuserer og sætter spot på særlige programpunkter, bliver øvrige emner i periferien uskarpe og i værste fald usete.
Jeg synes, at en umiddelbar sammenligning med bankdirektørers delvise resultataflønning med optioner kan forekomme som et skræmmende eksempel.
Skal folkeskolen drives som en virksomhed eller som en dannelses- og uddannelsesinstitution?
Det har endnu ikke vist sig, at udlægningen af den enkelte skoles hele budget giver det løft og råderum i pædagogikken, som blev stillet i udsigt – tværtimod er såvel timetal, bygninger, rengøring og materialer udsat for nedskæringer for slet ikke at tale om skoler, der på grund af vigende elevtal, ned- eller sammenlægges med naboskoler til gene for elever og forældre. Mange medarbejdere skal de enten forflyttes, eller de får langt til ledelsen. Folkeskolens flade struktur bliver nedbrudt, og opbygningen af en mere hierarkisk og bureaukratisk struktur er begyndt.
Mere hierarki og bureaukrati øger som oftest udgifterne.
Dernæst nogle pædagogiske og didaktiske betragtninger:
Selvfølgelig skal eleverne beherske de elementære færdigheder som læsning, regning og skrivning. Det er der ingen grund til at opholde sig ved.
Det, der skal debatteres, er, hvor meget i de øvrige fag, de skal beherske her og nu. Der er nogle basale færdigheder i alle fag, som er nødvendige at beherske eller i hvert fald have kendskab til.
Det nye er, at læreren – der som en konsekvens af ovenstående skal tage ordet og give eleverne disse grundlæggende kompetencer – ikke længere har den magt, der er i at vide
noget, som eleverne ikke ved, fordi informationerne og viden generelt nu er allemands eje.
Læreren skal lade eleverne få det sidste ord inden afleveringen af projektet. Bedømmelsen skal involvere en eller flere faglærere og – ikke mindst – eleverne, som en del af den demokratiske dannelse.
Informationerne bliver ajourført i en uendelighed, og det er ikke længere muligt for de traditionelle undervisningsmidler at følge med i denne informationseksplosion. Lærerne skal derfor rette deres opmærksomhed mod det nye begreb ”didaktisk design”, som indeholder didaktikkens traditionelle elementer plus viden og overvejelser om, hvordan eleverne håndterer anvendelsen af de nye videnskilder, som teknologien åbner.
Hvordan virker programmers udformning på eleverne? - hvordan påvirker undervisningsmaterialerne elevernes synsindtryk?? - Relationen mellem lærer og elev skal også medtænkes.
Begrebet ”kildekritik” bliver stadig mere nødvendigt at forholde sig til, når projekterne formuleres, undersøges og formidles.
Sådan har det vel egentlig altid været, men nu og fremover er det en uomgængelig nødvendighed for læreren at forholde sig til. Formål og udvælgelse af emner i det enkelte fag er ikke tilstrækkeligt længere. Det er ikke nok at benytte en lærebog, selv om den er nok så god og korrekt opbygget – så er den forældet, inden udgivelsen. Der skal mere til!
Det kræver, at eleverne er dannede, at de er selvstændige og kritiske, og at de er bevidste om egne styrker og svagheder.
Det er her, folkeskolens store opgave ligger, nemlig at bygge på og videreudvikle den dannelse, eleverne har med hjemmefra.
På bjerget hersker for tiden en opfattelse af, at det er nyttigt at have en paratviden inden for et stort felt. Det er dybt forældet, og det afspejles jo i kopiering af det angelsaksiske uddannelsessystem med multiple-choice-prøver, og det hjælper ikke, at prøverne gøres adaptive, for det er fortsat den forældede paratviden, der forsøges testet.
Det er et dyrt system, og hvad der er værre – det er nyttesløst. Vis lærerne den tillid at lade dem om at teste eleverne i de grundlæggende færdigheder på den måde, der passer passer ind i de lokale læringsmiljøer og -stile.
Man kan næsten sige det samme om de snart mange kanon'er, der er udarbejdet. De kan være fine og er en del af dannelseselementet, men de afspejler dog kun den pågældende arbejdsgruppes dannelse og værdier. Derved kan de kun blive et supplement til den dannelse, der er foregået i hjemmet og i den lokale skole.
Som Sten Hegler engang formulerede det – godt nok i en ganske anden sammenhæng – at det normale har vide rammer, så vil jeg i dag foreslå, at folkeskoleloven skal udstikke nogle rammer, hvor der er højt til loftet sådan, at der lokalt bliver et kreativt råderum til at drøfte værdier på baggrund af såvel generelle danske kultur som den lokale.
Herved sikres, at eleverne forlader barn- og ungdommen med et dannelsespotentiale, der har en god chance for at gøre dem til hele mennesker samtidig med, at risikoen for at skabe forhutlede og forarmede mennesker mindskes betydeligt.
De gives rødder og vinger, således at stoltheden over det, de kommer fra, bliver et platform til at udforske den øvrige verden samtidig med, at rødderne sikrer, at de ikke vælter i vinden – og skrot så markedsgørelsen!
søndag den 2. august 2009
Klima og befolkning
Analyse: Børnene truer klodens klima, af Kaj Sand-Jensen, professor i biologi ved Københavns Universitet.
I 2050 vil der være 9 milliarder mennesker.
Jeg kan anbefale at læse biologiprofessorens analyse i Politiken den 1. august 2009 på følgende link:
http://politiken.dk/debat/analyse/article761326.ece
Min kommentar er:
Tak for en god og anstændig analyse, som på pædagogisk vis formidler den klare sammenhæng mellem antal mennesker på Jorden, energiforbrug og CO2-udslip.
I modsætning til debatindlægget i samme avis fra Mogens Camre, som på værste populistisk måde kommer ind på samme område, forstår biologiprofessoren at argumentere lødigt for sin påstande. Alle sådanne analyser facetterer klimadebatten på fin vis
I 2050 vil der være 9 milliarder mennesker.
Jeg kan anbefale at læse biologiprofessorens analyse i Politiken den 1. august 2009 på følgende link:
http://politiken.dk/debat/analyse/article761326.ece
Min kommentar er:
Tak for en god og anstændig analyse, som på pædagogisk vis formidler den klare sammenhæng mellem antal mennesker på Jorden, energiforbrug og CO2-udslip.
I modsætning til debatindlægget i samme avis fra Mogens Camre, som på værste populistisk måde kommer ind på samme område, forstår biologiprofessoren at argumentere lødigt for sin påstande. Alle sådanne analyser facetterer klimadebatten på fin vis
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
