Vi bliver overvåget i en grad, som nærmer sig det ufattelige. Fantasien er for længst overgået.
Datakøbmændene
– og i DRs dokumentarudsendelse handlede det om amerikanske
datakøbmænd (andre vil snart komme til), som via
tredjeparts-cookies kan udarbejde lister til markedsføringsformål
af snart sagt enhver slags og sælge dem til private firmaer.
Listerne
kan også bruges til samkøring, og derved kan der udarbejdes
detaljerede profiler af den enkelte borger.
Dette er
en kendsgerning, teknologien er til stede, de moderne
kommunikationsformer gør det muligt – og det kan ikke rulles
tilbage. Skræmmende, ikke sandt?
I
Danmark er det Datatilsynet, som har opgaven med at sikre, at
borgernes private oplysninger ikke spredes utilsigtet – ingen nem
opgave, for ikke at sige umulig. Og slet ikke med de resurser, der
for tiden er afsat til opgaverne. Lovgivningen er overhovedet ikke
gearet til opgavens omfang og kompleksitet.
Vi er som borgere på
Herrens mark – og prisgivet. Se det i øjnene! Kun ved konstant
pres og råben op er der en lille chance for, at der vil blive
handlet på problemet – og i sandhed udfordringerne!
Men ikke
nok med det. Borgerne er jo blevet pålagt at henvende sig digitalt
til myndighederne, og så måtte det vel være rimeligt, at det var
så sikkert, som man nu kunne gøre det. Men nej!
DR kunne
dokumentere, at fx de kommunale hjemmesider ikke levede op til
lovgivningens krav. De it-ansvarlige i kommunerne var enten ikke klar
over, at der var et problem her eller de havde ikke gjort nok for at
leve op til reglerne. Udover uvidenheden er der givetvis også tale
om et resurseproblem, fordi de kommunale hjemmesider kører efter
nogle skabeloner, der er indkøbt af hjemmeside-producenter, som ikke
har taget højde for disse cookies problemer.
Og det
vil sikkert for den enkelte kommune være en næsten uoverkommelig
økonomisk byrde selv at opbygge sin hjemmeside helt fra bunden. Men
kunne den magtfulde organisation 'Kommunernes Landsforening' så ikke
påtage sig opgaven og opbygge en officiel hjemmesideskabelon, der
skal være fælles for alle kommuner, som derefter indskrev deres
relevante oplysninger og kontaktmuligheder?
På
samme måde kunne staten gøre det for de statslige forvaltninger og
styrelser – incl. PET og FET. Herved kunne man sikre
gennemsigtighed, åbenhed og borgernes oplysninger – forestiller
jeg mig.
Som det
er nu er borgerne at ligne med præriehundene, der er
klapperslangernes favoritføde. Delikat, ikke?
Opslag
